Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed

Foreningsdagen 2017

Foreningsdagen er den årlige dag, hvor alle SikkerhedsBranchens medlemmer mødes til faglig snak, nye input og afviklingen af formelle møder.

Foreningsdagen er bygget op omkring medlemsmøder i de seks stående udvalg og generalforsamlingen. Derudover arrangerer udvalgsledelserne tre temamøder, hvor de sætter fokus på aktuelle tiltag og problemstillinger på deres område eller præsenterer en særligt spændende case. Temamøderne er åbne for alle interesserede, og de holdes – ligesom medlemsmøderne – om formiddagen.

Efter formiddagens møder samles alle til en god frokost, hvor der netværkes på kryds og tværs mellem medlemmerne fra de forskellige udvalg. Derefter er der generalforsamling for alle, og endelig rundes dagen af med et fælles indlæg.

På denne side kan du se nyheder om Foreningsdagen 2017, der holdes torsdag 18. maj 2017 på Fyn.