Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed
Date:februar 06, 2017

Vi køber ikke indbrud – ny kampagne mod hæleri

Det Kriminalpræventive Råd har lanceret en ny kampagne mod hæleri. Kampagnen, ”vi køber ikke indbrud,” skal hjælpe danskerne til at undgå at købe hælervarer. Det er ikke altid lige nemt i en moderne verden, hvor brugtmarkedet trives og i høj grad er rykket online. Derfor anbefaler Det Kriminalpræventive Råd blandt andet borgerne at sikre sig, at sælgeren af en vare er den, han påstår, fx ved at se efter
NEM ID på internethandelssider.

SikkerhedsBranchen støtter kampagnen og opfordrer medlemmerne til at hjælpe med at sprede det gode budskab. Hvis ingen køber hælervarer, kan vi nemlig også blive de fleste indbrud kvit.

Kampagnen har sin egen hjemmeside, www.vikøberikkeindbrud.dk. Her kan man se de gode råd mod at blive hæler, og samtidig kan man melde sine ting stjålet. De stjålne ting bliver lagt på kampagnens facebookside, så folk kan se hvilke varer, de skal gå uden om, når de
køber brugt.