Kontrolcentraler
Kommissorium
Det er udvalgets formål at etablere og vedligeholde en positiv og fremmende dialog over for interessenter og de indbyrdes kontrolcentraler, så der i branchen kan udarbejdes klare retningslinier og politikker omkring kontrolcentralers virke, transmissions forhold og udbudte overvågningsydelser. Dette gælder særligt for følgende hovedområder:
Myndigheder:
– At sikre en klar lovgivning omkring kontrolcentralernes sikkerhedsniveau i relation til fysisk indretning, data modtagelse/registrering/opbevaring, nøddrift og medarbejdere.
– At sikre en klar lovgivning for kontrolcentralernes kompetence og ansvar i relation til overvågningsydelser, hvor der sker en videreformidling af både verificerede og ikke verificerede informationer til politiet, herunder også økonomiske mellemværender.
– At sikre at myndighederne opretholder en konsistent stillingtagen til de lovkrav og vejledninger, der er for at blive godkendt/løbende godkendes som kontrolcentral.
– At medvirke til udarbejdelsen af mere ensartede aftaler og procedurer overfor de enkelte politidistrikter i relation til informationsoverlevering og assistance / adgang til alarmstedet.
Transmissionsforhold:
– At holde sig orienteret og være på forkant med den teknologiske udvikling inden for transmissionsområdet i relation til både transmissionsformer og -sikkerhed.
– At klarlægge grænseflade mellem kunden, alarmfirmaet og transmissionsleverandøren, så der hersker klare aftaler omkring ansvarsfordeling og økonomi i relation til ydelsen, fejlretning og reklamationsforhold.
– At etablere en løbende dialog med teleudbydere på markedet.
Uddannelsesforhold:
– At medvirke til at forbedre indholdet af eksisterende uddannelser for kontrolcentralansatte, herunder det lovpligtige Grundkursus for Vagtfunktionærer.
– At medvirke til at udvikle og målrette relevante uddannelses- og kursustilbud for kontrolcentralansatte, herunder evt. en elevuddannelse.
Relationer og profilering:
– At medvirke til at fremme etiske forhold omkring de enkelte kontrolcentralers konkurrencemæssige virke overfor hinanden.
– At medvirke til at profilere kontrolcentralerne og tilknyttede overvågningsydelser over for offentlige myndigheder og instanser, forsikringsselskaber og lignende interessenter til gavn for branchens udvikling.
Se liste over udvalgets medlemmer >>
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Udvalget har samlet ofte stillede spørgsmål om kontrolcentraler. Du kan se dem på SikkerhedsBranchens samlede oversigt over ofte stillede spørgsmål – klik her