Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed
Date:oktober 17, 2018

Register over tv-overvågning bliver landsdækkende – og du kan hjælpe

SikkerhedsBranchen har i årevis arbejdet for et landsdækkende register over tv-overvågningskameraer, og nu bliver vores ønske opfyldt. Politiets forsøgsprojekt med registrering af kameraer i Københavns Politis område bliver nemlig udvidet til et permanent register, der dækker hele landet.

SikkerhedsBranchen har opfordret alle TVO-medlemmer til at hjælpe Politiet ved at indregistrere allerede installerede kameraer, så registret kommer godt fra start. Det er en af de måder, branchens arbejde kan komme hele samfundet til gavn.

Som ejer af tv-overvågning kan du også selv registrere og dermed hjælpe Politiet. Gå ind på www.politi.dk under fanen ”Hjælp politiet” og registrer dine kameraer allerede i dag.

(17. oktober 2018)