Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed

Sekretariatet søger sikringskonsulent

Læs det fulde jobopslag her

Vil du være en del af en helt særlig arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på hele sikrings- og sikkerhedsbranchen?

Brænder du for projektledelse, og er du skarp til at koordinere, konsultere og skabe relationer, så er jobbet som sikringskonsulent måske noget for dig.

Hvad skal du lave?

Som sikringskonsulent i SikkerhedsBranchens sekretariatet får du et alsidigt job med stor variation i arbejdsdagene.

Du skal være tovholder på forskellige udvalg inden for mekanisk og elektronisk sikring, hvor der i hvert udvalg finder ca. fire årlige møder sted. Mellem hvert udvalgsledelsesmøde skal du også stå i spidsen for diverse arbejdsgruppemøder.

Din primære opgave som tovholder er at sikre fremdrift og sammenhæng i udvalgsarbejdet. Du skal nemlig initiere, facilitere og drive udvalgs- og arbejdsgruppemøderne samt udarbejde konkrete produkter/løsninger i samarbejde med udvalgsmedlemmerne. Derudover vil der være en administrativ opgave i form af at udarbejde dagsordener, referater og sørge for mødeindkaldelser.

Du får også til opgave at udføre interne audits hos medlemmerne inden for ISO 9001 (kvalitetsledelse), ISO 14001 (miljøledelse) og ISO 45001 (arbejdsmiljø), som en del af SikkerhedsBranchens certificeringsordning. Din opgave som auditor er dels at hjælpe virksomhederne med at blive klar til ekstern audit ved at identificere fejl eller mangler i deres system, men ligeledes at vedligeholde og pleje relationen til medlemmerne og yde en god service. Vi klæder dig selvfølgelig på til opgaven.

I tillæg til disse to hovedopgaver vil du ligeledes repræsentere SikkerhedsBranchen i forskellige udvalg, netværk og projektgrupper i relation til vores samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en uddannelse inden for sikring/beredskab/forsvar/politi/sikkerhed, og måske har du et par års erfaring i bagagen. Det kan være en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med forenings- eller udvalgsarbejde……..

 

Læs resten af jobopslaget her