Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed

SikkerhedsBranchen inviterer til medlemsmøde i nyt udvalg

SikkerhedsBranchen inviterer alle interesserede medlemmer til medlemsmøde i foreningens nyoprettede ad-hoc-udvalg, der skal arbejde med IT-sikkerhed.

Udvalget kommer helt konkret til at beskæftige sig med forretningsmulighederne inden for IT-baserede løsninger som for eksempel AI, cloud-løsninger og security-as-a-service samt de risici der opstår i den forbindelse, og når man bevæger sig på kundens netværk.

Ad-hoc-udvalget kommer til at fungere på samme måde som SikkerhedsBranchens øvrige udvalg, men vil i sagens natur være tværfagligt. Det betyder, at udvalget skal bestå af en ledelse og en formand, der tager afsæt i en arbejdsplan.

Medlemsmødet finder sted torsdag 28. oktober kl. 13-16 i SikkerhedsBranchens lokaler på Roskildevej 22, 2620 Albertslund.

På medlemsmødet skal der vælges en udvalgsledelse, og der skal vedtages hvilke emner, der skal på udvalgets arbejdsplan for det kommende år.

SikkerhedsBranchen har indgået en aftale med IT-virksomheden DUBEX, og det er IT-sikkerhedskonsulenten Tue Becher – som du måske kender fra et af vores tidligere webinarer – der skal fungere som udvalgets tovholder.

Dagsordenen for medlemsmødet er som følger:

  1. Velkomst
  2. Præsentation af baggrunden for ad-hoc-udvalget/ ved Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen
    1. Formål
    2. Struktur og arbejdsform
  3. Arbejdsplan
  4. Valg til udvalgsledelse
  5. Evt.

 

Alle interesserede er velkomne, og vi opfordrer både store og små virksomheder til at melde sig på banen. Ønsker du at deltage, skal du tilmelde dig medlemsmødet senest fredag 15. oktober via info@sikkerhedsbranchen.dk. Husk at skrive dit fulde navn, og hvilken virksomhed, du repræsenterer.