Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed

Skynd dig at tage en lærling!

Vil du være med til at uddanne fremtidens sikringsteknikere og/eller låsesmede? Lige nu har du mulighed for at tage en lærling med op til 90 % løntilskud.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i kølvandet på coronakrisen afsat 5,4 mia. til flere praktikpladser. Derfor kan du i resten af 2020 få:

  • 90 % løntilskud for ordinære uddannelsesaftaler indgået efter 1. maj
  • 45 % løntilskud for korte aftaler indgået efter 1. maj
  • 75 % løntilskud for de lærlinge, du allerede havde 1. maj

 

Læs mere på virk.dk

 

Det er let at komme i gang

Der er mange gode grunde til at tage en lærling, og det behøver ikke være uoverskueligt. I SikkerhedsBranchens nye folder giver vi dig tre lette trin til at komme godt i gang med at styrke både din virksomhed og branchens fremtid.