Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed

Er de 30 dages gemmetid kun såfremt, der er tale om tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed?

Hele § 4 c i lov om tv-overvågning handler om tv-overvågning med kriminalitetsbekæmpende formål. Det er således rigtigt, at hvis formålet med tv-overvågningen (som i henhold til GDPR artikel 5 udtrykkeligt skal angives) ikke er kriminalitetsbekæmpende, så gælder de almindelige opbevarelsesprincipper i GDPR.

Det betyder så til gengæld, at overvågningen og optagelserne ikke må bruges overhovedet i kriminalitetsbekæmpende øjemed, men det vil man jo altid gøre i virkeligheden hvis der opstår en situation hvor det er gavnligt at have billederne.

Så er det et sekundært formål med tv-overvågningen, men det er fuldstændigt ligegyldigt om det er det primære eller sekundære formål – man skal beskrive alle formål og bordet fanger hver gang.