Den danske brancheforening for sikring og sikkerhed

Hvad er forskellen på videregivelse og offentliggørelse af tv-overvågningsbilleder?

Videregivelse er når man fysisk eller elektronisk overdrager billederne til en anden (juridisk) person. Man må som udgangspunkt kun videregive billeder fra tv-overvågning til en anden (juridisk) person med tilladelse fra de personer, der kan genkendes på billederne. Den eneste væsentlig undtagelse til det er, at billederne må videregives til politiet (Lov om tv-overvågning § 4c).

Offentliggørelse af billeder er når man viser dem til en større kreds, fx ved at lægge dem ud på internettet. Hvor stor en større kreds er, findes der endnu ikke praksis eller regler for. Det giver sig selv at det er mindst to. Offentliggørelse af billeder er omfattet af Straffelovens § 264 d.