Aktiv brandsikring
Hvad er aktiv brandsikring?
Man taler om passiv og aktiv brandsikring. Passiv brandsikring refererer til de designelementer og materialer, der er indbygget i bygningens struktur for at modstå eller begrænse spredningen af brand og røg. Det er primært opdeling i brandceller og brandsektioner, der hver især sikrer, at en brand i et nærmere defineret tidsrum ikke breder sig ud af brandcellen eller brandsektionen. Den passive brandsikring virker uden installation af særlige anlæg, men er en del af bygningen. Den passive brandsikring skal virke i hele bygningens levetid og det kræver løbende eftersyn af f.eks. adskillelsernes tæthed. Er der huller eller åbninger, skal det sikres, at de lukkes. Branddøre og-lemme og lignende skal lukke tæt i fals m.v.
Aktiv brandsikring er i modsætning til passiv brandsikring, installationer, der kræver handling eller aktivering for at kunne påvirke en brands udbredelse og/eller opdagelse. Der kan være tale om:
- aktiv detektering af røg og brand
- aktive slukningsanlæg
- automatisk tilkald af brandvæsenet
- varsling af personer ved brand eller anden fare
- branddørslukkeanlæg
- automatisk brandventilation
Aktive brandsikringsanlæg
ABA-anlæg
Automatisk Brandalarmerings Anlæg opdager en brand på et tidligt stadie og alarmerer lokalt på selve anlægget og vil normalt også sørge for tilkald af brandvæsenet. Anlægget kan ikke slukke eller begrænse en brand, men giver mulighed for på et tidligt stadie, at gribe ind overfor branden.
ABA-anlæg anvendes ud over detektering af brand også til alarmoverførsel fra andre anlæg, f.eks. AVS-anlæg og ARS-anlæg. ABA-anlægget anvendes også til styring af f.eks. varslingsanlæg, ABDL-anlæg og ABV-anlæg.
Bygningsreglementet stiller i en del tilfælde krav om, at der installeres ABA-anlæg. Ved særlige udformninger af byggerier kan den certificerede brandrådgiver stille krav om ABA-anlæg.
ABA-anlæg giver anledning til mange blinde alarmer (ikke fejl, da anlægget tror det brænder). Det er derfor vigtigt, at ABA-anlægget til enhver tid er indrettet på den aktuelle drift – og at driften sker under hensyn til detektering med ABA-anlæg.
Et ABA-anlæg skal projekteres efter én af følgende projekteringsstandarder eller vejledninger:
- DBI retningslinje 232 Automatisk brandalarmanlæg, Projektering, drift, kontrol og vedligeholdelse.
- DS/CEN/TS 54-14, Brandalarmanlæg – Del 14: Retningslinjer for planlægning, projektering, installation, idriftsættelse, brug og vedligehold
- NFPA 72 National Fire Alarm and Signaling Code, sammen med DS/HD 60364-serien • BS5839 Code of practice for design, installation, commissioning and maintenance of systems in non-domestic premises
- SBF 110:8 Regler för brandlarm
- NS 3960:2013 Brannalarmanlegg - Prosjektering, installasjon, drift og vedlikehold • DIN 14675-1/A1 Brandmeldeanlagen - Teil 1: Aufbau und Betrieb
- VdS 2095 VdS-Richtlinien für automatische Brandmeldeanlagen - Planung und Einbau
AVS-anlæg (Sprinkleranlæg)
AVS-anlæg opdager en brand, når branden har opnået et vist omfang, foretager slukning og alarmerer lokalt på selve anlægget. AVS-anlægget vil normalt også sørge for tilkald af brandvæsenet.
Bygningsreglementet stiller i en del tilfælde, normalt ved større brandsektioner, krav om, at der installeres sprinkleranlæg. Ved særlige udformninger af byggerier kan den certificerede brandrådgiver stille krav om sprinkleranlæg. Beredskabsstyrelsens Tekniske Forskrifter stiller også krav om sprinkleranlæg ved visse brandfarlige virksomheder.
Man bør være opmærksom på, at sprinkleranlægget ikke automatisk stopper slukning, når branden er slukket. Efter branden er slukket eller ved fejludløsning af sprinkler vil der fortsat strømme vand ud af de aktiverede sprinklere.
Et AVS-anlæg skal projekteres efter én af følgende projekteringsstandarder eller vejledninger:
- DBI retningslinje 251/4001, Sprinkleranlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse
- DBI retningslinje 254-1 og 2, Vandtågesystemer i bygninger
- DS/EN 12845 Stationære brandslukningssystemer - Automatiske sprinkleranlæg - Beregning, installation og vedligeholdelse
- DSF/prEN 14972-1 (forslag) Stationære brandslukningsanlæg – Vandtågeanlæg – Del 1: Projektering, installation, inspektion og vedligeholdelse
- CEA 4001 Sprinkler Systems, Planning and Installation
- NFPA-serie og Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer
- NFPA 13: Standard for the Installation of Sprinkler Systems
- NFPA13D: Standard for the Installation of Sprinkler Systems in one- and two-family Dwellings and Manufactured Homes
- NFPA13R: Standard for the Installation of Sprinkler Systems in Residential Occupancies up to and including Four Stories in Height Version 01: 2019-12-17 Side 34 af 105
- NFPA20: Standard for the Installation of Stationary Pumps for Fire Protection
- NFPA22: Standard for Water Tanks for Private Fire Protection
- DS/HD 60364-serien (Europæiske el-regler)
- NFPA 750 incorporating NFPA 13, Water Mist Fire Protection Systems
- DS/HD 60364-serien (Europæiske el-regler)
- DS/INSTA 900-1:2010 Boligsprinkling - Del 1: Projektering, installation og vedligeholdelse
- DBI retningslinje 251/4001, Sprinkleranlæg, Projektering, installation og vedligeholdelse
- DBI retningslinje 254-1 og 2, Vandtågesystemer i bygninger
- FM Global Loss Prevention Data-sheet, Sprinklers 1-12,2-0, 2-1, 2-5, 2-10r, 2-58, 3-0, 8-1 og 8-9 samt øvrige respektive FM-global datasheets i det omfang, de er dækkende for den opgave man ønsker at løse
- VdS CEA 4001 CEA-Richtlinien für Sprinkleranlagen, Planung und Einbau
ARS-anlæg
Automatisk Rumsluknings Anlæg anvendes typisk til brandslukning i serverrum eller mindre lukkede rum, der er følsomme over for vand. Et ARS-anlæg fungerer ved at frigive en inert gas eller CO₂, i det rum som anlægget skal beskytte, når der opstår brand. Gassen reducerer iltprocenten i rummet og slukker på den måde branden. Der kan også anvendes vandtåge eller andre slukningsmidler.
Bygningsreglementet stiller ikke krav anvendelse af ARS-anlæg. Det er op til bygningsejer/-bruger at vurdere, om der er et forhøjet ønske om forøget sikringsniveau. ARS-anlæg kan sikre installationer og værdier af stor værdi for bygningsejer/-bruger.
ARS-anlæg skal udføres i overensstemmelse med DBI Retningslinje DBI-retningslinje 254/4008), Projektering, installation og vedligeholdelse eller en tilsvarende standard/vejledning. Hele ARS-anlægget skal projekteres og udføres efter den samme standard/norm.

AVA-anlæg
Et Automatisk VarslingsAnlæg, er et system designet til at advare og informere mennesker i bygninger om farlige situationer, typisk brand, og sikre en hurtig og sikker evakuering. Det aktiveres oftest af et ABA-anlæg at sikre tidlig varsling.
AVA-anlægget advarede tidligere med advarselssignal, i dag er det normalt at anvende talevarsling.
Bygningsreglementet stiller krav om AVA-anlæg når et bygningsafsnit er i anvendelseskategori 2 eller 3. Dette uddybes i BR18, §93. Der er ikke tale om, at alle afsnit i anvendelseskategorierne skal dækkes, men under nogle konkrete omstændigheder.
Den certificerede brandrådgiver kan også ud fra konkrete vurderinger stille krav.
Et varslingsanlæg skal projekteres efter én af følgende projekteringsstandarder eller vejledninger:
- DBI retningslinje 024, Varslingsanlæg, Projektering, installation og vedligehold.
- DS/CEN/TS 54-14:2018 Brandalarmanlæg – Del 14: Retningslinjer for planlægning, projektering, installation, idriftsættelse, brug og vedligehold (for tonevarsling)
- DS/CEN/TS 54-32 Brandalarmsystemer - Del 32: Planlægning, udformning, installation, idriftsættelse, brug og vedligeholdelse af alarmsystemer med tale
- NS 3961 Talevarslingsanlegg - Prosjektering, installasjon, idriftsettelse, drift og vedlikehold
Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg
Flugtvejs- og panikbelysning anvendes for at sikre en forsvarlig evakuering af primært bygninger, hvor mange mennesker samles, men gælder også midlertidige konstruktioner som forsamlingstelte.
Flugtvejsbelysning er belyste, gennemlyste eller fluorescerende (selvlysende) flugtvejsskilte, der placeres over eller umiddelbart ved udgange og udgangsdøre suppleret med henvisningsskilte i fornødent omfang. Selvlysende skilte kan dog kun anvendes, hvor der er sikret lys til den nødvendige opladning, f.eks. hvor der er permanent belysning i brugstiden.
Flugtvejs- og panikbelysning skal medvirke til at sikre en forsvarlig evakuering af primært bygningsafsnit, hvor mange mennesker samles, hvor flugtvejene er komplicerede, hvor der forekommer overnatning for personer, som ikke har kendskab til flugtvejene, samt bygningsafsnit, hvor evakueringen er vanskeliggjort af personernes mobilitet. Funktionen af flugtvejs- og panikbelysningsanlæg er at vejlede brugerne af en bygning om flugtvejenes placering. Flugtvejsbelysningen skal sikre, at flugtvejene er markerede, og panikbelysningen skal sikre, at flugtveje og rum til mange personer er belyste, så personer kan orientere sig ved strømsvigt på den normale belysning.
Panikbelysning skal tjene til at undgå panik ved belysning, der tænder ved svigt af den normale strømforsyning, og som giver personer mulighed for at orientere sig i flugtvejene, og i rum til mere end 150 personer for at nå frem til et sted, hvor der findes en flugtvej.
Panikbelysningen skal tillige dække udendørsarealer, der indgår som en del af flugtvejen til terræn i det fri.
Panikbelysningen skal give en lysintensitet på mindst 1,0 lux på gulvet i ethvert punkt på gulvarealer i flugtveje, i rum indrettet til mere ende 150 personer og på flugtvejsarealer i det fri. For rum indrettet til mere end 150 personer, kan flugtvejspassager udlægges fleksibelt, og derfor kravet om 1,0 lux i hele rummet.
I det omfang flugtvejsbelysningen tillige belyser gulvarealet, kan den indgå som en del af panikbelysningen. Lysintensiteten på mindst 1,0 lux er gældende for belysning på gulvet og skal dokumenteres uden baggrundsstråling fra anden belysning samt dagslys
Flugtvejs- og panikbelysning skal projekteres efter én af følgende projekteringsstandarder eller vejledninger:
- DBI Vejledning nr. 34. Sikkerhedsbelysning. Version 01: 2019-12-17
- DS/EN 1838 Belysning – Nødbelysning DS/EN 50172 Belysningssystemer til nødudgange
Funktionskravene for flugtvejs- og panikbelysning skal som minimum følge anvisningerne i DS/EN 1838, dog kan følgende forhold udelades:
- 4.1.2 litra h, i, j og k.
- 4.2.5 og 4.3.5 (en times nødstrøm).
- 4.3.8. Projekteres der efter DS/EN 50172 Belysningssystemer til nødudgange, kan pkt. 4.4 udelades, da det vurderes ikke nødvendigt at etablere panikbelysning i rum større end 60 m².
Slangevinder
Funktionen af en slangevinder er, at personer i bygningsafsnittet selv kan slukke mindre brande eller kan foretage en indledende slukningsindsats inden redningsberedskabets ankomst.
Slangevinder skal fortrinsvis anbringes ved adgange til rum, i gangarealer og i flugtvejsgange. Slangevinder skal anbringes, så de er let tilgængelige. Der skal tages hensyn til de i forvejen placeret maskiner, inventar, oplagring mv. En let tilgængelig placering vurderes at være med centrum af slangevinden eller slangevindeskabet 0,5 – 1,5 m over gulv. Visse typer af slangevinder kan placeres med selve vinden under loft og med slangen og strålerøret ført ned til en betjeningsboks, som skal være placeret med centrum 0,8-1,5 m over gulv. For denne type slangevinder er normalt monteret en automatventil, der automatisk åbner for vandtilførslen, når slangen er trukket ca. 1 m ud, og derfor skal der ikke åbnes for afspærringsventilen. Er der ikke automatventil på slangevinden, skal der anbringes en afspærringsventil i forbindelse med betjeningsboksen.
Selve slangevinden under loft kan males i en vilkårlig farve. Betjeningsboksen skal være forskriftsmæssigt markeret.
Slangevinder må ikke opsættes, så de reducerer flugtvejes minimumsbredder. Ved indbygning af slangevinder i brandadskillende vægge, skal det sikres, at den resterende del af væggen fortsat giver væggen dens forudsatte adskillende klassifikation.
Slangevinder skal normalt opsættes, så der fra et vilkårligt sted er højst 30 m i ganglinje til nærmeste vinde. Med denne afstand vurderes det, at slangevinder med en slangelængde på 30 m kan dække området, når der tages hensyn til inventar m.m. Afstanden tager højde for, at personer ikke nødvendigvis går helt hen til branden for at slukke den, men kan gøre brug af slangevindens kastelængde. For slangevinder, der placeres under loft og med strålerøret ført ned til en betjeningsboks, skal der tages højde for den ineffektive del af slangelængden, der benyttes til nedføringen. Enten skal slangelængden forøges, alternativt skal dækningsområdet reduceres svarende til den effektive slangelængde.
Antallet af slangevinder skal dimensioneres for hver brandsektion, idet der ikke regnes med gennemføring af slanger i branddørsåbninger til anden brandsektion.
Slangevinder kan være indbygget i et skab. Skabet kan males i vilkårlig farve, dog skal markering/skiltning fortsat være tydelig.
Opsættes slangevinder i uopvarmede lokaler, skal vandinstallationen frostsikres.
Slangevinder skal opsættes iht. producentens montagevejledning og skal installeres af autoriseret VVSinstallatør som en fast vandinstallation. Slangevinder skal være tydeligt afmærket i overensstemmelse med DS/EN ISO 7010 Grafiske symboler – Sikkerhedsfarver og sikkerhedsskilte – Registrerede sikkerhedsskilte samt DS/EN 671-1 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 1: Slangevinder med formfast slange eller DS/EN 671-2 Stationære brandslukningssystemer – Slangesystemer – Del 2: Brandslangesystemer med flad slange. Såfremt slangevinder opsættes, så de ikke er let synlige, skal de mærkes med vinkelskilt eller faneskilt, som er placeret over slangevinden.
Røgalarmanlæg
Funktionen af et røgalarmanlæg er at sikre en tidlig detektering af brand og varsle personer i området.
Røgalarmanlæg i boliger i anvendelseskategori 4 skal alene varsle personer i den boligenhed, hvor branden registreres. For at sikre driften af røgalarmanlæg skal disse være tilsluttet bygningens faste normale strømforsyning og med batteribackup. For bygninger uden fast strømforsyning kan røgalarmanlæg udføres med batteridrift alene. Dette gælder f.eks. et kolonihavehus, hvor der ikke er installeret fast strømforsyning, og som benyttes til overnatning. I bygninger, hvor der installeres røgalarmanlæg, skal der placeres mindst én røgalarm i hver brandcelle. For at sikre en hurtig og rettidig detektering og varsling er det vigtigt, at afstanden mellem røgalarmerne ikke er for stor. Derfor skal der opsættes røgalarmer, så der fra et vilkårligt sted i brandcellen højst er en horisontal ganglængde på 10 m til den nærmeste røgalarm. Hvis en brandcelle er i flere etager, skal der placeres mindst en røgalarm på hver etage for at give en hurtigere alarm.
Da der især er risiko for, at en brand ikke bliver opdaget, når folk sover, er det en øget sikkerhed, hvis røgalarmerne placeres i forbindelse med de rum, hvor folk sover. Røgalarmen bør placeres i fordelingsgange eller lignende, så røgen, uanset brandens placering, skal passere en røgalarm, inden den når soverummene. Er der flere røgalarmer i samme brandcelle, skal de forbindes, så detektering ved en røgalarm bevirker, at varslingen i samtlige røgalarmer aktiveres.
ABDL-anlæg
Et Automatisk BrandDørsLukningsanlæg, er et system, der sikrer, at der ikke sker brand- eller røgspredning fra en brandmæssig enhed til en anden, hvori der af driftsmæssige årsager ønskes at fastholde en dør i åben position.
Udover branddøre kan ABDL-anlæg monteres på porte, lemme, skodder, brandgardiner og lignende, der funktionsmæssigt skal lukkes ved detektering af brandkendetegn.
En speciel udførelse af ABDL-anlægget er, at aktiveringsdelen er udført som en forspændt fjeder, der ved aktivering skubber døren i en lukket position, men ellers ikke har kontakt med døren. Døren vil derved kunne benyttes som en almindelig dør uden selvlukkemekanisme, men lukkes fortsat ved detektering af brand i nærheden af døren. Denne specielle funktion benævnes ABDL-anlæg med frigangspumpe.
Bygningsreglementet stiller krav om, at branddøre holdes lukkede bortset fra kortvarig passage. Branddøre må ikke fastholdes åbne med kiler m.v. Kun anvendelse af ABDL-anlæg tillader, at branddøre m.v. fastholdes åbne.
Et ABDL-anlæg skal projekteres efter én af følgende projekteringsstandarder eller vejledninger:
- DBI 231 Automatisk branddørlukningsanlæg, Projektering, drift, kontrol og vedligeholdelse.
- NFPA 80 Standard for Fire Doors and Other Opening Protectives, NFPA 110 Standard for Emergency and Standby Power Systems og sammen med DS/HD 60364-serien.
- NS 3960:2013 Brannalarmanlegg – Prosjektering, installasjon, drift og vedlikehold.
ABV-anlæg
Automatisk Brand Ventilations-anlæg har flere formål og deles op i nedenstående hovedformål, som er afhængige af anvendelsen:
Brandventilation, der installeres for at sikre personsikkerheden Hovedformålet med denne type brandventilation er at bortlede røg og varme, så personer kan benytte flugtvejene uden at blive påvirket i kritisk grad af røgen og varmen. Brandventilation af hensyn til personsikkerhed skal udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering. Brandventilationen aktiveres normalt automatisk af et ABA-anlæg.
Brandventilation, der sikrer, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand Hovedformålet med denne type af brandventilation er at bortlede røg og varme, så bygningsdelene bevarer deres bæreevne. Brandventilation skal aktiveres automatisk ved detektering af røg eller varme i rummet.
For bygninger omfattet af Tekniske forskrifter under Beredskabslovgivningen skal Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet beredskabslovgivningen tillige iagttages.
Brandventilation, der installeres for at forhindre brandudbredelse fra et røglag
Hovedformålet med denne type brandventilation er at sikre, at der i store rum ikke opstår brande, som ikke umiddelbart kan kontrolleres, og derved sikre, at redningsberedskabet kan foretage en rimelig slukningsindsats. Brandventilation skal aktiveres automatisk ved detektering af røg eller varme i rummet
Brandventilation, der installeres for at sikre personsikkerheden Hovedformålet med denne type brandventilation er at bortlede røg og varme, så personer kan benytte flugtvejene uden at blive påvirket i kritisk grad af røgen og varmen. Brandventilation af hensyn til personsikkerhed skal udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering. Brandventilationen aktiveres normalt automatisk af et ABA-anlæg.
Brandventilation, der sikrer, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand Hovedformålet med denne type af brandventilation er at bortlede røg og varme, så bygningsdelene bevarer deres bæreevne. Brandventilation skal aktiveres automatisk ved detektering af røg eller varme i rummet.
Brandventilation af elevatorskakte
Brandventilationsanlægget installeres for at hindre røgspredning mellem brandmæssige enheder via elevatorskakt, når der benyttes elevatordøre klassificeret efter DS/EN 81-58 Sikkerhedsforskrifter for udførelse og installation af elevatorer – Undersøgelse og prøvninger – Del 58: Prøvning af brandmodstandsevne for etagedøre. Der kan benyttes både termisk og mekanisk ventilation til denne funktion. Brandventilation må ikke benyttes i forbindelse med brandmandselevatorer. Denne sikring mod røgspredning er en præaccepteret løsning for bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 45 m over terræn.
Brandventilation af elevatorskakte med klassificerede døre efter DS/EN 81-58 Sikkerhedsforskrifter for udførelse og installation af elevatorer – Undersøgelse og prøvninger – Del 58: Prøvning af brandmodstandsevne for etagedøre kan udelades, når:
- alle elevatordøre udmunder i samme brandmæssige enhed uden røgopdeling, f.eks. trapperum eller atrium.
- elevatordøre monteres med forsatsdøre til selve elevatordørene. Forsatsdøre udføres med dør klasse EI2 30-C evt. med ABDL-anlæg.
- der etableres et forrum, som udelukkende er adgangsvej til elevatoren. Døre til forrum udføres som klasse EI2 30-C evt. med ABDL-anlæg.
- elevatorskakt udføres med ATA-anlæg.
Brandventilation af luftsluser i sikkerhedstrapper
Brandventilationsanlægget installeres i luftsluse for at hindre røg- og brandspredning til flugtvejstrappe. Brandventilationsanlægget består af automatiske oplukkelige facadeelementer i luftslusen udført iht. DS/EN 12101-2 Brandventilation – Del 2: Naturlige røg-og varmeudsugningsventilatorer, som åbner ved detektering af røg. Lemmene tilvejebringer samme åbningsareal til det fri som en traditionel luftsluse, og løsningen kan sidestilles med en almindelig sikkerhedstrappe. Fordelen er, at luftslusen kun er åben til det fri i tilfælde af brand. Der kan kun benyttes termisk ventilation til denne funktion.
Et ABV-anlæg skal projekteres efter én af følgende projekteringsstandarder eller vejledninger:
- DBI retningslinje 027, Brandventilation, Projektering, installation og vedligeholdelse
- NFPA 92 Standard for Smoke Control Systems sammen med DS/HD 60364-serien
- BS 7346-8 Components for smoke control systems. Code of practice for planning, design, installation, commissioning and maintenance
- DIN 18332-5 Rauch- und Wärmefreihaltung – Teil 5: Maschinelle Rauchabzugsanlagen (MRA); Anforderungen, Bemessung (mekanisk)
- VdS 2098 Natürliche Rauch- und Wärmeabzugsanlagen (termisk) • SINTEF Byggforsk Anvisning 520.380 Røykkontroll i bygninger (termisk).
Kilder: Bygningsreglementet, BR 18 med tilhørende vejledninger og bilag,
DBI retningslinie 024 om varslingsanlæg, DBI retningslinie 027 om brandventilation, DBI retningslinie 251/4001, DBI retningslinie 254-1 og 2 om vantågesystemeri bygninger og DBI retningslinie 232 om automatiske brandalarmeringsanlæg