Udmøntning af PLOV-beredskabsplaner

Forord

I takt med den stadig foranderlige og komplekse verden, hvor uforudsigelige trusler og alvorlige hændelser er en realitet, er det afgørende for skoler at have en omhyggeligt udarbejdet beredskabsplan på plads. Denne vejledning er udviklet med udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets (UVM) vejledning, Sikkerhed og Kriseberedskab, og har til formål at bistå og styrke skolernes arbejde med håndteringen af PLOV (Påbegyndt Livsfarlig og Voldelig handling), som eksempelvis væbnet overfald.

I Danmark har vi oplevet en stigende udvikling inden for udarbejdelsen af vejledninger og beredskabsplaner vedrørende håndtering af alvorlige hændelser. UVM’s ”Sikkerhed og Kriseberedskab” er et produkt af denne udvikling og afspejler de nationale bestræbelser på at forbedre sikkerheden på skoler.

Med henblik på at undersøge best practice på området, er der i forbindelse med udarbejdelsen af denne vejledning kortlagt internationale erfaringer på området, deriblandt fra Norge, Finland og Sverige. Disse erfaringer har givet inspiration til flere overvejelser i denne vejledning.

Formålet med denne vejledning er således, at du har gjort dig overvejelser og udarbejdet planer til jeres specifikke forhold, der kan være medvirkende til at begrænse skader på personer og bygninger.

Vejledningen er udarbejdet efter sparring med Christina Stensgaard, Favrskov Kommune og repræsentant for Danske Risikorådgivere i SikkerhedsBranchens Brugergruppen, Hans Scheving, Over Byen Arkitekter og medlem af fagudvalgsledelsen i Terrorsikringsudvalget og Eigil Schiønning, ViSikrer og medlem af fagudvalgsledelsen i Terrorsikringsudvalget.

Tak til Køge Kommunes Forsikringsteam for inspiration og samarbejde, samt for at stille deres skabelon til en beredskabsplan til rådighed.

1. Indledning

Denne vejledning i udmøntning af PLOV-beredskabsplaner er udarbejdet som et supplement til eksisterende lovgivning og vejledninger fra myndighederne, hvorfor der vil blive henvist og refereret dertil, undervejs i denne vejledning.

Samtidig er vejledningen bygget op således at du som læser kan starte på det niveau, som er relevant for dig, alt efter hvor langt du er kommet i arbejdet med PLOV-beredskabet, herunder i forhold til viden om risikovurderinger, planlægning, udarbejdelse af PLOV-beredskabsplaner og uddannelse af medarbejdere.

Under 1.1 finder du definitioner

Under 1.2 finder du en liste over relevant lovgivning og generelle krav

Under 1.3 finder du en læsevejledning

1.1. Definitioner

PLOV
Forkortelsen PLOV står for Påbegyndt Livsfarlig Og Voldelig handling. Denne betegnelse er et begreb som politi, redningsberedskab og myndigheder benytter, når der er tale om alvorlige hændelser som væbnet indtrængning, angreb og/eller overfald.

Med henblik på at sikre den samme forståelse og undgå misforståelser, bør du og dine medarbejdere i daglig tale ikke benytte PLOV-betegnelsen. Omtal i stedet hændelsestypen med de ord I almindeligvis ville bruge, eksempelvis væbnet indtrængning og overfald.

Risikovurdering
Risikovurdering er en vurdering af de risici I kan blive udsat for. Det gælder såvel på et overordnet, samfundsmæssigt plan, hvor eksempelvis de danske myndigheder udarbejder vurderinger af de samfundsmæssige risici, eller på et mere konkret plan, for en virksomhed, en kommune eller uddannelsesinstitution, som risikovurderer på egne vegne. Yderligere beskrivelse og forklaring om udarbejdelse af en risikovurdering følger under afsnit 2.2 Risikovurdering.

1.2. Lovgivning og generelle krav
I Danmark er der ikke generelle krav om at virksomheder skal have beredskabsplaner. Organisationer som har en samfundskritisk funktion og risikovirksomheder, såsom kemisk industri, energi- og transportsektoren, er dog forpligtet.

I forhold til skoler er der fra Børne- og Undervisningsministeriet fastsat krav om at sikre et sikkerhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, i medfør af undervisningsmiljøloven §1, stk. 1. Deraf består nødvendigheden af at have en beredskabsplan til håndtering af PLOV-hændelser.

Som listen nedenfor viser, findes der vejledninger udarbejdet af myndigheder, som der henvises til i denne vejledning, alt efter emne, relevans og brugbarhed.

Du er velkommen til at læse dem alle, men for at lette arbejdet med risikovurderinger, planlægning og udarbejdelse af PLOberedskabsplaner, samt uddannelse af jeres
medarbejdere, kan det gavne at blive henvist til en relevant myndighed, samt deres vejledninger.

• UVM: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet “Sikkerhed og Beredskab” nov. 2021
• PET: Vejledning “Tænk terrorsikkerhed i bygninger” 2019
• PET: Vejledning “Tænk terrorsikkerhed i udendørs offentlige rum” 2019
• PET: Vurdering af “Terrortruslen mod Danmark” 2023
• BRS: “Nationalt Risikobillede 2022”
• Kommunale tryghedsvagter – kontakt din kommune for nærmere henvisning og bemærk at det er en 3-årig forsøgsordning, samt at der afventes en bekendtgørelse, før forsøgsordning træder i kraft.

Ovennævnte vejledninger og vurderinger bliver løbende eller på årsbasis revideret eller afløst af nye, hvorfor du skal holde dig opdateret på disse.

1.3. Læsevejledning, niveauer og afsnit

Vi har valgt at dele denne vejledning op, således at du har mulighed for at gå til et relevant niveau og afsnit, som tager udgangspunkt i, hvor du som læser er i processen med udarbejdelse af et PLOV-beredskab. Derfor vil du opleve at nogle emner berøres flere gange undervejs i de forskellige afsnit.

A-niveau. Indføring i Lovgivning og Risikovurdering

Er PLOV-begrebet, lovgivning, vejledning og udarbejdelse af beredskabsplan helt nyt for dig, og har du brug for baggrundsviden og dybere forståelse, skal du igennem flere niveauer og afsnit i denne vejledning:

Begynd ved afsnit 2 Lovgivning og risikovurdering, s. 4 – derefter arbejder du dig videre gennem vejledningen til de næste niveauer, afsnit 3, 4 og 5.

B-niveau. Planlægning

Har du baggrundsviden og er i gang med at planlægge og udarbejde en PLOV-beredskabsplan, men trænger til yderligere viden og inspiration til arbejdet, kan du med fordel gå direkte videre til B-niveau, planlægning:

Begynd ved afsnit 3 Planlægning, s. 7 – og derefter videre til næste niveauer, afsnit 4 og 5

C-niveau. Uddannelse og awareness

Har du planlagt og udarbejdet en PLOV-beredskabsplan, og skal til at uddanne dine medarbejdere, ift. planlagte tiltag, kriseberedskab og PLOV-beredskabsplan, kan du vælge at gå direkte til C-niveau uddannelse:

Begynd ved afsnit 4 Uddannelse og awareness, s. 20 – og derefter videre til sidste niveau, afsnit 5.

D-niveau. Øvelser

Har du kendskab til og føler dig godt klædt på i forhold til de ovennævnte niveauer A, B og C, med dertil hørende afsnit, kan du vælge at gå direkte til niveau D, for yderligere viden om og inspiration til øvelser af og med dine medarbejdere:

Begynd ved afsnit 5 Øvelse, s. 24 – Dette er det sidste niveau og afsnit i denne vejledning.

2. Lovgivning og risikovurdering

Er du begyndt på dette niveau i vejledningen, er viden om gældende lovgivning relevant, da tiltag i din planlægning og udmøntning af PLOV-beredskabet skal følge lovgivningen. Ydermere kan du få viden om risikovurderinger, samt hvordan en sådan udarbejdes.

2.1 Lovgivning

Som nævnt i afsnit 1.2 Lovgivning og generelle krav, skal I være opmærksomme på hvilken lovgivning som er gældende for jeres område og arbejdsplads.
Forebyggelse af PLOV-hændelser må naturligvis ikke tilsidesætte gældende lovgivning og krav.

Her bør eksempelvis regler for brandsyn, samt redningsberedskabets og politiets muligheder for
at udføre deres arbejde ifm. hændelser af enhver art tænkes ind. Hertil skal det nævnes at i en alvorlig hændelse eller krise, skal I via jeres egen krisestyring og
kriseberedskab, kunne håndtere situationen indtil redningsberedskabet når frem og overtager situationen.
I skal desuden være i stand til at koordinere med politi og sundhedsberedskabet. I planlægningsafsnittet kommer der beskrivelser af og mulighed for at tilegne sig viden om krisestyring, kriseberedskab og beredskabsplan.

2.2 Risikovurdering

Der skal altid udarbejdes en risikovurdering til jeres konkrete situation. Myndighederne, herunder Beredskabsstyrelsen, PET og FE, udarbejder trusselsvurderinger og generiske vejledninger som kan danne grundlag for udarbejdelse af jeres egen risikovurdering.

Vejledningerne ligger offentligt tilgængeligt på de respektive myndigheders hjemmesider.

Her finder du meget god viden og indsigt i emnet risikovurdering, som kan danne baggrundsviden eller give inspiration til de overvejelser I bør gøre jer i forhold til jeres egen risikovurdering, tiltag og PLOV-beredskab.

Vælger du at nedsætte en gruppe af medarbejdere som skal udarbejde en risikovurdering, kan et godt udgangspunkt være en brainstorm over mulige scenarier, I kan forestille jer for jeres lokalitet, bygning(er) og/eller område. Som en hjælp til denne brainstorm over mulige risici og trusler kan du med fordel kigge i disse to udgivelser:

2.2.1 Beredskabsstyrelsens udgivelse ‘Nationalt risikobillede’ (2022).

Her beskrives de primære samfundsmæssige risici, Beredskabsstyrelsen har identificeret for de næste fem år. Nationalt Risikobillede opdateres og udgives hver 4.-5. år. Disse risici kan bruges som udgangspunkt for jeres egen risikovurdering, men vær altid opmærksom på om en given risiko er relevant i jeres kontekst.

2.2.2 PET’s Center for terroranalyse ‘Vurdering af Terrortruslen mod Danmark’ (2023).

Her findes Center for terroranalyses fastsatte trusselsniveau og beskrivelse af terrortruslen mod Danmark. Trusselsniveauerne inddeles fra ‘minimal’ til ‘meget alvorlig’ og sandsynlighedsgraden inddeles fra ‘usandsynligt’ til ‘meget sandsynligt’. Vurderingerne er markeret med farver i teksten, således at du nemt kan orientere dig publikationen om trusselsniveauet. Publikationen beskriver bl.a. truslen fra både højre- og venstreekstremisme, samt antimyndighedsekstremisme og hybride trusler.

2.2.3 Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vejledning ‘Sikkerhed og kriseberedskab’ (2021)

I vejledningen findes ingen beskrivelse af, hvad en risikovurdering er, men den kan anvendes som vejledning i forebyggelse, baseret på Undervisningsmiljøloven og det forpligtende grundlag, der skal sikre elevers ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt miljø.

2.2.4. Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse

Beredskabsstyrelsens model for risiko- og sårbarhedsanalyse kan være et værktøj til udarbejdelsen af egen risikovurdering. På Beredskabsstyrelsens hjemmeside findes to udgivelser, som er værktøjer til at skabe et grundlag og overblik over mulige risici, for derigennem at vælge og planlægge de rette foranstaltninger, så man opnår effektiv forebyggelse og brugbar effekt ved de valgte løsninger:

Beredskabsstyrelsens ROS, risiko- og sårbarhedsanalyse, (2006)

Risiko- og sårbarhedsanalysen har til formål at skabe et grundlag for en målrettet og prioriteret beredskabsplanlægning. Via overblik over de enkelte risici og sårbarheder for jeres konkrete lokalitet, kan der identificeres og etableres relevante forebyggende foranstaltninger.

Beredskabsstyrelsens ROS60, (2008)

I denne vejledning introduceres en risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter, en gruppeøvelse med 6-8 personer, eksempelvis for ledelsen, hvor deltagerne tager udgangspunkt i umiddelbar viden om og erfaringer fra arbejdspladsen.

2.3 Kendskab til lokalitet og brugere

Inden I for alvor går i gang med at udarbejde en risikovurdering, kan der være andre forhold eller omstændigheder, som er værd at have for øje og gøre sig overvejelser om.

2.3.1 Forståelse for lokalområdet

Som en del af det indledende arbejde, kan det være relevant at sikre kendskab til lokalområdet. Disse overvejelser kan inddrages i arbejdet med ens PLOV-beredskabsplan:

• Hvor og hvordan er man placeret i forhold til andre bygninger, vejnet osv.?

• Er der tale om en stor skole beliggende midt i byen, eller er der tale om en lille skole beliggende på landet? Hvad er jeres kontekst?

• Er der særlige begivenheder, tider på året, højtider, festivaler eller traditioner, hvor lokalområdet, eller adgangen til området forandrer sig, som kan have indflydelse på jeres planlægning?

Eksempelvis kan særlige begivenheder være skole- og studiestart, hvor mange mennesker færdes på og omkring skolen eller skolernes motionsdag, hvor eleverne er spredt over stor afstand og potentielt færdes i trafikken.

2.3.2 Forståelse af brugere og besøgende

For kommunale lokaliteter, storcentre, jobcentre, sportshaller, idrætsanlæg osv, kan det være en god idé at gøre sig overvejelser om:

• Hvem færdes dér, bruger faciliteterne eller kunne tænkes at opholde sig dér, i kortere eller længere tid?

• Er der noget vi skal være opmærksom på, i forbindelse med brugernes adgang til og fra lokaliteten, som er relevante i forhold til en PLOV-beredskabsplan?

2.3.3 Særligt for skoler

For skoler kan overvejelser om skolens elever eksempelvis omhandle børn og unge med særlige behov, med fysiske eller psykiske udfordringer, og børn i modtageklasser. Overvejelser herom kan være vigtige at medtænke i ens risikovurdering og efterfølgende PLOV-beredskabsplan:

• Overvej om der er særlige forhold eller tiltag I kan gøre i forhold til denne gruppe elever?

• Hvordan er denne elevgruppe og deres lærere / pædagoger klædt på i en alvorlig hændelse eller krise?

Læs mere om uddannelse og kurser under afsnit 4.1 Uddannelse, s. 20.

• Er der yderligere som er anderledes for denne gruppe elever, eksempelvis indretning af bygninger eller lokaler?

Læs mere om fysiske tiltag i afsnit 3.1.1 Fysisk sikring, s. 7.

3. Planlægning

Begynder I på dette niveau, skal I i gang med at planlægge tiltag af fysisk karakter, indtænke sikkerhedsprincipper og løsninger, gøre jer overvejelser om sikkerhedskultur og adfærd.

3.1 Principper for sikkerhedsløsninger

Her kan I finde inspiration til tekniske overvejelser, der, med henblik på forebyggelse og håndtering af PLOV-hændelser, kan indtænkes i sikkerhedsløsninger for jeres lokalitet.

Overvejelserne tager udgangspunkt i:

• PET’s vejledninger om ‘terrorsikkerhed’

• Børne- og Undervisningsministeriets vejledning ‘Sikkerhed og kriseberedskab’

Det er ikke muligt at fastsætte generelle løsninger for forebyggelse og håndtering af PLOVhændelser, da hensigtsmæssige løsninger afhænger af faktorer som lokalitetens karakter, bygningens design, truslens og hændelsens karakter, og afstanden til gerningsmanden. Derfor anbefales det at evaluere og tilpasse forebyggende sikringsløsninger til den pågældende arbejdsplads, lokalitet og bygningens specifikke forhold.

3.1.1 Fysisk sikring

Politiets Efterretningstjeneste beskriver fysisk sikring som “fysiske konstruktioner og barrierer som mure, døre og låse, elektroniske løsninger som tv-overvågning og alarmsystemer samt taktiske tiltag som belysning, kommunikation og sikkerhedspersonale.”

Kilde: PET-vejledning “Tænk terrorsikkerhed i bygninger” 2019, s. 24

Når I arbejder med sikringstiltag, kan der opstå konflikter i forhold til gældende lovgivning. Fysisk sikring skal altid overholde gældende krav, heriblandt hensynet til evakueringsforhold, beredskabets redningsindsats samt adgangsforhold. Det er derfor en god ide at medtænke relevante krav tidligt i processen med at projektere og etablere forebyggende sikringstiltag.

Princippet om sikring i lag skitseres i følgende afsnit som den overordnede tilgang, der anbefales i denne vejledning. Formålet med sikring i lag er dels at sikre både indenfor og omkring bygningen og dermed skabe en helhedsorienteret sikring af lokaliteten, dels at opdage en kommende PLOV-hændelse tidligst muligt, samt at skabe mest mulig afstand mellem angriber og angriberens mål – og dermed tid til respons. I de følgende afsnit vil vi kort beskrive denne
tilgang, herunder inddrage konkrete eksempler og overvejelser relateret til denne sikkerhedsløsning.

3.1.2 Sikring i lag (perimeter, skal og celle)

Sikring i lag er et princip for fysisk sikring, hvor forskellige sikringslag implementeres for at danne en effektiv, samlet fysisk sikringsløsning. En lagdelt sikringsløsning kan opdeles i to eller flere lag i og omkring bygningen, som illustreret i figur 5:

Overordnet set kan der arbejdes med følgende typer sikring:

Perimetersikring:
Perimetersikring fokuserer på sikring langs områdets ydre grænse. Typisk i form af sikring langs matriklen ved hjælp af fysiske barrierer som hegn, porte, pullerter, terrænspring og beplantning.

Skalsikring:
Skalsikring refererer til sikring langs bygningens afgrænsning ved anvendelse af eksempelvis alarmsystemer samt døre, vinduer og låse af en god sikringsmæssig kvalitet. Dette lag er designet til at forhindre eller forsinke uautoriseret adgang til jeres områder og udgør en ekstra barriere efter, at perimetersikringen er blevet omgået. Effektiv skalsikring kan desuden give den fornødne tid til at effektuere cellesikringen.

Cellesikring:
Cellesikring fokuserer på særlig sikring af mindre områder i bygningen, såsom de enkelte klasselokaler, serverrum, receptionen eller andre følsomme områder. Dette lag har til formål at sikre at kun autoriserede personer har adgang hertil. Cellesikring indebærer ofte samme tekniske foranstaltninger som anvendes ved skalsikring, som eksempelvis sikringsglas og elektronisk adgangskontrol. Særligt sikrede celler (rum) kan også planlægges til at fungere som tilflugtsrum for andre end rummets daglige brugere, for eksempel større grupper elever, lærere mv., hvis en PLOV-hændelse er under udvikling.

3.1.2.1 Perimetersikring (langs matriklen)

Perimeteren udgøres af den ydre grænse omkring bygningen eller matriklen. Forestil jer perimeteren som en usynlig linje eller et virtuelt hegn, der omkranser lokaliteten, I ønsker at sikre. Formålet er at etablere en barriere i form af foranstaltninger, der forhindrer uautoriseret adgang til området, herunder eksempelvis med køretøjer der ikke ønskes i nærheden afbygningsmassen.

Perimetersikring af offentlige bygninger kan være udfordrende, da adgangsforholdene varierer afhængigt af bygningens formål. For eksempel er der markante forskelle i sikringsbehovet mellem steder som Christiansborg, der kræver begrænset adgang, og et storcenter, der er designet med henblik på åben adgang og fri bevægelighed for offentligheden. Der kan derfor opstå konflikter mellem ønsket om adgangsfrihed på den ene side og behovet for fysisk sikring på
den anden. En fordel ved at integrere perimeteren i sikkerhedsløsningen er, at beredskabet kan vinde tid til at reagere, og virkningen af en potentiel hændelse mindskes ved at øge afstanden mellem hændelsen og det ønskede mål.

Ofte udgør et hegn eller en mur selve perimeteren for det område, der skal sikres. Dette kan suppleres med overvågning for at opdage gennemtrængning, såsom videoovervågning, alarmsystemer eller fysiske vagter. Perimeteren kan også designes som en integreret del af landskabet omkring bygningen, for eksempel ved at plante et tjørnekrat eller træer.
For at sikre, at sikringstiltag ikke kun tjener et sikkerhedsformål, men også harmonerer æstetisk med det omkringliggende miljø, anbefales det at skolegårds- og byrumsdesign inddrages i jeres overvejelser af foranstaltninger. Skal I eksempelvis modernisere skolegården med muligheden for at stå på skateboard, kan skateparken både fungere som rekreativt område, til forebyggelse af oversvømmelser og som sikring mod køretøjsangreb, hvis disse hensyn tænkes ind rettidigt.

Eksempler på tiltag til sikring af perimeteren (matriklen):

• TV-overvågning langs perimeteren
• Hegn eller mur
• Terrænspring
• Beplantning
• Belysning

Køretøjsbarrierer

Køretøjsbarrierer er et godt supplement til perimetersikring i kombination med byrumsinventar og øvrige sikringstiltag. Formålet med køretøjsbarrierer er primært at sikre en forebyggende effekt. Køretøjsbarrierer nedsætter risikoen for dødsfald og skader ved et angreb udført med et eller flere køretøjer mod en større eller mindre folkemængde eller en lokalitet, installation eller event. Et godt sted at starte i forhold til denne form for sikring er:

SikkerhedsBranchens vejledning om køretøjsbarrierer (2023)

Her kan I få viden om, hvordan denne form for sikring kan integreres, herunder konkrete eksempler på forskellige løsninger og vigtige overvejelser som I bør tage højde for. Vejledningen er en teknisk specifikation, der danner grundlag for en standardiseret metode for både projektering, etablering og dokumentation, ligesom vejledningen giver råd og vejledning til at sikre udendørs områder ud fra en generel trusselsvurdering. Find vejledningen på SikkerhedsBranchens hjemmeside under Vejledninger og guides.

I forbindelse med etablering af perimeteren, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle lovkrav, såsom Hegnsloven og lokalplaner, der skal overholdes. Desuden skal elektroniske overvågningssystemer tilpasses det specifikke miljø, de installeres i, da risikoen for fejlalarmer er betydeligt højere ved udendørs detektering.

Tv-overvågning anvendes ofte i dette lag, men vær her opmærksom på tv-overvågningsloven og gældende bekendtgørelse i forhold til om I er en myndighed, privat, om der er tale om privat område, almindelig færdsel på vej, gade eller plads, samt krav om skiltning ift. tv-overvågning.

3.1.2.2 Skallen (bygningens ydre grænse)

Skalsikring omhandler sikring langs bygningens ydre grænse, som eksempelvis bygningens ydermur/facade. Dette indebærer eksempelvis, at større åbninger, herunder ind- og udgangsveje, i bygningen udstyres med låsbare døre, vinduer og lemme.

Derudover kan I overveje overvågning af sårbare punkter, hvor uvedkommende kan trænge ind. Det er desuden muligt at indtænke synlige sikringstiltag og belysning som taktiske tiltag. Skilte i og omkring bygningen er eksempler på synlige sikringstiltag. Der kan stå, at større tasker ikke er tilladt eller at bygningen tv-overvåges. Synlige sikringstiltag kan virke afskrækkende på en potentiel gerningsmand ved at indikere sikkerhedsniveauet i bygningen. Forud for arbejdet med skalsikring bør I gennemgå bygningen med henblik på at identificere risici og mulig adressering heraf.

Gennemgangen kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende punkter:

● Hvem kommer på lokaliteten – hvordan ser en dag ud, kommer/går besøgende på samme tid?

● Hvor mange adgangsveje er der i bygningen? Er der forskellige indgange for forskellige brugere af bygningen?

● Hvor er der udgange og nødudgange, og hvor fører de hen?

Når bygningen er gennemgået, kan I begynde at afdække, hvilke foranstaltninger der er mest hensigtsmæssige. Formålet er at adressere identificerede sårbarheder, således I, i tilfælde af en PLOV-hændelse, kan begrænse og afhjælpe hændelsen hurtigst muligt.

En af de centrale foranstaltninger i forhold til sikring af skallen er adgangskontrol. Formålet med adgangskontrol er at sikre at I ved hvem der har adgang til bygningen, og styre hvem der får adgang. For at gøre adgangskontrollen mere overskuelig, kan det være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af indgange.

Elektroniske løsninger som et adgangskontrolsystem kan i den forbindelse være et effektivt tiltag. I bør, hvis muligt, monitorere og lagre data fra elektroniske løsninger. Desuden bør adgangskontrol understøttes af fysiske barrierer såsom døre, rotationslåger og sluser.

Danske skoler består ofte af flere bygninger og har mange indgange, hvorfor det kan være svært helt at sikre adgangskontrollen. Omvendt kan flere indgange sikre flere udgange, som er at foretrække som mulige flugtveje i tilfælde af en PLOV-hændelse. Det må således bero på en vurdering af hver enkelt lokalitet, hvilke løsninger der giver den bedste samlede løsning.

Eksempler på tiltag til sikring af skallen (bygningens ydre grænse):

• Døre og låse af god sikkerhedsmæssig kvalitet
• Elektronisk adgangskontrolsystem
• Tv-overvågningssystemer
• Automatisk indbrudsalarmanlæg
• Sikringsglas
• Film på glasset (vinduer og/eller glasvæg)

3.1.2.3 Cellen (lokale)

Cellesikring udgør det sidste lag og fokuserer på sikring af specifikke lokaler og mindre områder i bygningen. Det kan være områder som er særligt følsomme eller kritiske for jeres lokalitet, eksempelvis de enkelte klasselokaler, eller dér, hvor jeres kriseberedskab samles under en
hændelse. Denne form for sikring indebærer ofte mange af de samme tekniske foranstaltninger som anvendes ved skalsikring, eksempelvis elektronisk adgangskontrol.

Afhængig af den enkelte lokalitet og dennes indretning, kan der være stor forskel på hvilke områder eller lokaler I vurderer som kritiske. Derfor anbefales det, at I, som ved skalsikring, ligeledes gennemgår bygningen med henblik på at identificere og afdække lokaler, som kræver særlig sikring.

Gennemgangen kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende punkter:

● Hvordan er lokaliteten indrettet?
● Hvordan er adgangsforholdene – vinduer, døre og andre åbninger – og kan de justeres i forhold til truslerne med eksempelvis glasfilm eller mekanisk sikring?
● Kan lokaliteten inddeles i områder (flere lag/sektorer), som kan forsinke en angriber?
● Er der mulighed for at barrikadere sig? Hvor er det muligt og hvordan?
● Er lokaliteten konstrueret, så der kan opnås beskyttelse bag døre og vægge?

Kilde: Børn- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2020, s. 15.

For yderligere inspiration, se bilag 2, Tjekliste fra Norge.

I jeres gennemgang, kan I eksempelvis have afdækket afgrænsede lokaler som er mere hensigtsmæssige at barrikadere sig i, og omvendt, lokaler som kan være sårbare i tilfælde af en PLOV-hændelse.

I denne forbindelse bør I overveje at markere lokaler og andre fælles arealer på en plantegning, så det fremgår om lokalet er egnet eller uegnet. Har skolen flere fløje og etager, markeres lokalerne for hver etage. Efter plantegningen er blevet udarbejdet, skal den opbevares lettilgængeligt i både fysisk og digital form, så den kan overdrages til myndighederne. Se i øvrigt afsnit 3.3 Beredskab, s. 18.

Visuel markering af lokaler kan også foretages fysisk ved hvert enkelt lokale, som kun medarbejdere er indforstået med og kan identificere. Lokaler som vurderes egnet kan eventuelt benyttes som et tilflugtsrum (også kaldet safe room), hvor undervisere og elever kan søge tilflugt i tilfælde af en PLOV-hændelse.

Eksempler på tiltag til sikring af cellen (lokaler) kan være følgende:

• Døre og låse af god sikringsmæssig kvalitet
• Elektronisk adgangskontrolsystem
• Tv-overvågningssystemer
• Automatisk indbrudsalarmanlæg
• Sikringsglas
• Film på glasset (vinduer og/eller glasvæg)

For yderligere inspiration, se bilag 5, Skabelon til beredskabsplan fra Køge Kommune.

I arbejdet med sikring i lag, kan I også udnytte og integrere eksisterende brandsektionering. PET skriver eksempelvis at “Brandsektionering er udført af bygningsdele, som har en given minimumsstyrke i forhold til brand. Det vil sige, at der kan være døre, vægge, etageadskillelser, glaspartier m.v., som både kan have en funktion i forhold til brand- og terrorsikring.”

Kilde: PET-vejledning “Tænk terrorsikkerhed i bygninger” 2019, s. 21.

UVM anbefaler på tilsvarende vis at undersøge om institutionens indretning tillader at bygningen deles op i adskilte sektioner. UVM giver følgende eksempel på hvordan eventuel sektionering kan anvendes i forbindelse med en alvorlig hændelse: “I sektionen, hvor overfaldet finder sted, skal
der – hvis det ikke er muligt at flygte – så vidt muligt barrikaderes, mens andre sektioner skal evakueres.”

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2021, s. 17.

3.2 Sikkerhedskultur

Sikkerhedskultur handler om, hvordan I på arbejdspladsen opfatter og tackler sikkerhed. Begrebet rummer ikke blot implementeringen af tekniske sikkerhedsforanstaltninger, men indebærer i højere grad den måde, hvorpå sikkerhed integreres i kulturen på arbejdspladsen. En god sikkerhedskultur fremmer åbenhed, kommunikation og læring. Det handler blandt andet om at skabe en atmosfære hvor medarbejdere motiveres til og føler sig trygge ved at dele
information om potentielle risici.

3.2.1 Sikkerhedsprocedurer

Det første skridt mod at skabe en stærk sikkerhedskultur er at beslutte, hvilken adfærd I ønsker fra jeres medarbejdere. Det kan opnås ved at udarbejde klare sikkerhedsprocedurer, der trinvis vejleder i håndteringen af forskellige sikkerhedssituationer.
Overvej derfor om I har sikkerhedsprocedurer for relevante sikkerhedsspørgsmål. Det kan eksempelvis være for:

• Adgangskontrol
• Gæstehåndtering
• Lukke- og låseprocedurer
• Beredskabshændelser

I kan overveje at anvende vagter eller tryghedsvagter til enten fast bemanding eller runderingn både indenfor og udenfor bygningen. Derudover kan I have procedurer som instruerer jeres medarbejdere i at være opmærksomme på potentielt mistænkelige forhold, samt procedurer for håndtering heraf.

Synlige adgangskort kan lette genkendelsen af mistænkelige forhold på områder, der kun er tilgængelige for medarbejdere. Medarbejdere bør proaktivt henvende sig til ukendte personer eller personer uden synligt adgangskort, eksempelvis ved at spørge om vedkommende har brug for hjælp. For at sikre optimale forhold for arbejdet med genkendelsen på udendørs områder, kan I desuden tage højde for belysning samt sørge for, at områderne er ryddede med god sigtbarhed og fri for eksempelvis beplantning og parkering.

3.2.2 Adfærd

Uanset hvor omhyggeligt ovennævnte procedurer er udarbejdet, vil de kun have indvirkning, hvis medarbejderen har kendskab til dem og agerer derefter. Derfor bør udarbejdelsen af procedurer støttes af initiativer, der fremmer handling. Dette kan omfatte kampagner, uddannelse og øvelser.

Eksempler på procedurer og initiativer kan være følgende:

● Hvordan anmelder man mistænkelige forhold?
● Hvor må forældre/besøgende færdes i bygningen?
● Målrettede informationer og øvelser til medarbejdere med særlige opgaver og funktioner

Initiativer kan faciliteres på flere forskellige måder, eksempelvis via opslag på intranet, ved skiltning eller andet. En stærk sikkerhedskultur indebærer også, at medarbejderne er villige og i stand til at følge sikkerhedsprocedurerne og aktivt bidrage til sikkerheden. Opbygningen af en sikkerhedskultur er et ansvar for ledelsen, der bør engagere sig og aktivt inddrage medarbejderne i processen.
Dette kan starte med at kommunikere behovet for en stærk sikkerhedskultur og skabe opmærksomhed omkring handlinger, der ikke overholder sikkerhedsprocedurerne. Derfra er det vigtigt på kontinuerlig basis at træne og evaluere, læs mere om dette i afsnittene uddannelse og øvelse.

3.2.3 Personsikkerhed

Personsikkerhed er en forudsætning for sikkerhedskultur. Nedenfor oplistes anbefalinger som kan give anledning til forbedring af jeres personsikkerhed. Overvejelser I kan gøre jer mhp. at styrke medarbejdernes personsikkerhed på lokaliteten (ikke udtømmende liste):

● Deling af fortrolige oplysninger: Vær opmærksom på at medarbejdere (bevidst eller ubevidst), kan dele oplysninger om bygningens sikkerhedsløsninger med uautoriserede personer.

● Ansættelsesprocedure: I kan fokusere på forbedring af ansættelsesprocedurer for medarbejdere 15

● Fastlæggelse af klare krav til potentielle samarbejdspartnere, herunder leverandører (eksempelvis håndværkerreglementer).

Vejledninger og krav kan omfatte aspekter som medarbejdernes eventuelle straffeforhold. Tænk sikkerhed ind som en del af ansættelsessamtalen. Under samtalen kan I spørge ind til huller i CV’et og fortælle ansøgeren at I har fokus på god sikkerhedsadfærd på jeres arbejdsplads.
I PET’s vejledninger anbefales der desuden sikkerhedstjek af medarbejdere, hvilket kan omfatte fremvisning af billedlegitimation, CV med vedhæftede eksamensdokumenter, straffeattester og børneattester samt tjek af referencer. Disse sikkerhedstjek kan tilpasses forskellige niveauer, der afspejler medarbejderens specifikke funktion og kendskab til lokalitetens sikkerhedsløsninger.

3.2.4 Særligt for skoler

På skoler kan der i relation til sikkerhedskulturen gøres overvejelser om forældres, samarbejdspartneres og leverandørers færden ved og på skolen. Eksterne samarbejdspartner kan eksempelvis være rengøringsfirmaer, vikarbureauer og håndværkere. Overvej hvordan jeres valgte procedurer bedst kan kommunikeres til forældregruppen. Det kan handle om tiltag som:

• Afleverings- og afhentningssituationen: Eksempelvis kan forældre opfordres til hurtige men gode og trygge afleveringer ude foran skolen, hvis deres barns modenhed og alder tillader det.

• Skolens sikkerhedskultur: Oplys forældre om at på jeres skole er I opmærksomme på hvem som færdes på skolen, og at medarbejdere af sikkerhedsmæssige hensyn retter henvendelse til ukendte eller uvedkommende personer.

• Introduktion til børn og unge: Det er nødvendigt grundigt at overveje om børn og unge skal introduceres til jeres PLOV beredskabsplan. Det anbefales ikke at introducere børn til for denne beredskabsplan i detaljer.

3.3 Beredskab

Hensigten med dette afsnit er at forbedre håndteringen af PLOV-hændelser ved at implementere foranstaltninger, der styrker eget beredskab. Eksempler på sådanne foranstaltninger kan omfatte retningslinjer, såsom actioncards, eller aftaler, der klart definerer, hvordan PLOVhændelser håndteres i samarbejde med politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab. Retningslinjerne bør være enkle, lettilgængelige og lette at huske.
Der bør jævnfør Børne- og Undervisningsministeriet tages stilling til om elever også skal have adgang til en særskilt adfærdsinstruks. Det må bero på en konkret vurdering fra skole til skole og situation til situation.

3.3.1 Kriseberedskab

Når en pludselig alvorlig hændelse eller krisesituation opstår, er det afgørende at iværksætte krisestyring for at begrænse skader på både personer og bygninger. Indtil redningsberedskab og politi ankommer, er det jeres eget kriseberedskab, der skal forsøge at håndtere den aktuelle situation. Ved ankomst til lokationen, påhviler ansvaret for krisestyring det professionelle redningspersonale, såsom politi, brandvæsen og sundhedspersonale.

Effektiv krisestyring forudsætter tilstedeværelsen af ressourcepersoner på skolen, som er trænede til at håndtere potentielle kriser og alvorlige hændelser på en hensigtsmæssig måde. Det anbefales, at en bred vifte af medarbejdere, der dagligt færdes på lokaliteten, kan trænes i og tildeles rollen som ressourceperson, således at kriseberedskabets organisering ikke er afhængig af få nøglepersoners tilstedeværelse.

Det kan for eksempel være en leder, pedel, administrativt personale, undervisere eller andet fast personale. Disse ressourcepersoner skal være afklarede med deres opgave, ansvar og rolle, samt hvordan de bidrager til koordineringen af indsatsen før og under redningsberedskabets ankomst.

Når eget kriseberedskab aktiveres, kan ressourcepersoner ifølge Børne- og Undervisningsministeriet med fordel markeres tydeligt, eksempelvis ved at iføre sig gule veste, hvilket gør det synligt for alle, hvem der har en aktiv rolle i det etablerede kriseberedskab og hvem, der har styringen.

I en alvorlig hændelse eller krise vil det dog være den givne lærer eller pædagog som er sammen med eleverne, som skal træffe en beslutning i situationen, om hvorvidt børnene skal flygte, barrikadere sig eller om de har mulighed for evakuering til et sikrere sted. Brug de lokale myndigheder som en sparringspartner i arbejdet med jeres eget kriseberedskab.
Et godt samarbejde med de lokale myndigheder skaber de bedst mulige forudsætninger for handlekraftig og koordineret håndtering af en alvorlig hændelse eller krise. Derfor bør I, i arbejdet med beredskabsplanen, gå i dialog med de lokale myndigheder, eksempelvis den lokale politikreds, med henblik på at tage hensyn til de ønsker og behov beredskabet måtte have i forhold til jeres beredskabsplan.

I afsnit 6, s. 19-20 i Børne-og Undervisningsministeriets ‘Sikkerhed og Kriseberedskab’ oplistes statslige og mulige frivillige organisationer, som kan være gavnlige at have kendskab til, når I arbejder med at forebygge og håndtere alvorlige hændelser og kriser samt planlægger jeres kriseberedskab. Der gives også information om koordinering med relevante organisationer samt nogle af de eksisterende tiltag på området i det afsnit.

Afsnittet oplister blandt andre følgende mulige samarbejdspartnere:

• Den lokale politikreds
• Politiets Efterretningstjeneste (PET)
• Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM 17
• Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP)
• Livslinjen
• Psykiatrifonden

3.3.2 Varsling

Som skole skal I undersøge jeres omgivelser, indretning og tekniske installationer for at afdække, hvilke varslingsprocedurer der er mest hensigtsmæssige i forbindelse med en PLOVhændelse.

Eksempler på varslingsmetoder og installationer er:

• Samtaleanlæg
• Megafoner
• Mobiltelefoner (SMS/app)
• Intranet
• Belysning

Varslingen skal kunne aktiveres fra flere forskellige steder. Der bør laves to forskellige systemer for varsling, et for brand og et for PLOV-hændelser. Brandalarmen må ikke kunne forveksles med varslingen af en PLOV-hændelse.

Overvej om varslingen for PLOV-hændelser kan integreres I jeres eksisterende varslingsmetode. Bruger I eksempelvis en app, kan denne måske videreudvikles til at også at omfatte PLOVhændelser. Der bør gøres grundige overvejelser i forbindelse med mobil-app som varslingsmetode. Overvejelserne bør omhandle, hvem der har en arbejdstelefon, om det skal være obligatorisk at installere appen på privat telefon, om der kan udleveres arbejdstelefoner eller specifikke klassetelefoner, hvem der har ansvaret for at de er ladet op, og hvordan vikarer klædes på til at tage imod beredskabsmeddelelser.

3.3.3 Beredskabskasse og mappe til myndigheder

Det anbefales ydermere, at arbejdet med eget kriseberedskab indebærer at pakke en beredskabskasse med genstande, der skal bruges for at komme hurtigt i gang med krisestyringen, når der opstår en hændelse.
Beredskabsstyrelsen understreger at beredskabskassen ikke bør være en fjern ting, som er gemt væk, men at den bør opbevares et let tilgængeligt sted og bør introduceres til nye medarbejdere. Dermed synliggør I også sikkerhedskulturen som en del af hverdagen. Selve kassen kan blot være en stor værktøjskasse, som kan købes i et byggemarked, eller en kuffert. Det vigtigste er, at den er praktisk og kan rumme det indhold, der passer til jeres behov.

Kassen bør blandt andet indeholde (ikke udtømmende liste):

● Eksemplarer af beredskabsplanen
● Instruks for opstart af kriseberedskabet
● Plantegninger og skabeloner til overblik over lokaliteten
● Actioncards for håndtering af forskellige hændelsestyper
● Telefonliste med nøglepersoner der skal kontaktes i tilfælde af krise
● Gule veste eller andet tøj til markering af aktive roller i krisestyringen
● Praktiske beredskabsgenstande (eksempelvis lommelygter, batterier, ekstra mobiltelefoner med simkort, powerbanks, skriveredskaber m.m.)
● Førstehjælpsudstyr

En ressourceperson bør som udgangspunkt have ansvaret for kontakten til myndighederne, og kan agere som et bindeled, og bidrage til informationsdeling, udveksling af viden, samt koordinering. Pak derfor ligeledes en mappe eller kuffert, som den person hurtigt kan få adgang til. Mappen skal laves i to eksemplarer. I kan med fordel lave tre yderligere kopier, én til Politiet, én til Sundhedsberedskabet og én til Redningsberedskabet.

Børne- og Undervisningsministeriet anbefaler følgende genstande i mappen til myndighederne:

● Opdateret oversigtskort/plantegninger over bygningerne i flere eksemplarer
● Kort over ABA-detektorer (automatisk brandalarmeringsanlæg), branddøre, røglemme og lignende
● Placering af videoovervågning og koder til at tilgå videoovervågningen eventuelt via fjernadgang
● Koder, nøgler eller nøglebrikker til døre (gerne flere sæt)
● Telefonliste til nøglepersoner – som er relevante for politiet, rednings- og sundhedsberedskabet
● Fjernadgang til højttalersystem og infotavler
● Koder til sms-system til ansatte, elever og forældre

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, 2021, s. 17.

3.3.4 Beredskabsplan

Det endelige kriseberedskab bør resultere i en handlingsorienteret beredskabsplan med klare og enkle retningslinjer. Nedenfor oplistes retningslinjer og overvejelser som I bør indtænke, når I udarbejder beredskabsplanen for PLOV-hændelser. Børne- og Undervisningsministeriets vejledning fastsætter generelle krav til skolens
beredskabsplan, se eksempelvis afsnit 5 s. 14-20. Der er ikke tale om en udtømmende liste, men de opstillede krav tager afsæt i beredskabsfaglig praksis, hvorfor de også er anvendelige for andre arbejdspladser og lokaliteter:

● Risikovurdering: Risikovurdering af lokalitetens forhold med henblik på at identificere de specifikke risici I vælger at håndtere.

● Tilpasset: Beredskabsplanen bør tilpasses i overensstemmelse med lokalitetens arkitektoniske indretning, installationer, struktur, afstande, varslingssystemer, brugernes alder, mm.

● Kendt: En løbende opdatering af planen sikrer, at den altid afspejler de aktuelle forhold og fortsat er et praktisk anvendeligt redskab i krisesituationer.

● Tilgængelig: Alle ansatte og eventuelt brugere bør, med henblik på at forberede sig og opbygge sikkerhedskulturen, kende beredskabsplanen og have adgang til den.

● Dokumenteret: For at imødekomme dokumentationskravene skal væsentlige informationer og beslutninger fastholdes på skrift, så der er enighed om og klarhed over, hvad der er oplyst til og besluttet af eget kriseberedskab. Dokumentationen skal være tilgængelig for tilsyn og andre myndigheder før og efter alvorlige hændelser.

For yderligere inspiration:

Se bilag 5, Skabelon til beredskabsplan fra Køge Kommune.

3.3.5 Reaktioner ved indtruffet hændelse

En alvorlig hændelse, såsom væbnet indtrængning, kan indtræffe uden forudgående varsel og sandsynligvis heller ikke præcis som forventet eller øvet. Derfor bør en beredskabsplan udformes på en generel måde, så reaktionen kan tilpasses den specifikke situation. Politiet har udarbejdet anvisningen, ‘flygt, gem dig, alarmér’ i tilfælde af en PLOV-hændelse. Anvisningen er illustreret i ”Figur 12”, på næste side.

En anden reaktion som kan forekomme, er at ‘fryse’. Frysetilstanden er en naturlig reaktion, hvor personen føler sig handlingslammet under en hændelse. Det kan skyldes overvældende følelser af chok og angst i den alvorlige situation. Det er vigtigt at huske, at frysetilstanden er en naturlig menneskelig reaktion på ekstreme påvirkninger, og den kan variere i intensitet og varighed fra person til person.
Det er vanskeligt at forebygge denne reaktion, da folk under ekstreme forhold vil reagere vidt forskelligt trods baggrund, uddannelse og træning. Desuden er det ikke til at vide hvordan vi hver især reagerer i en krisesituation, før vi har stået i den. Imidlertid anbefales det at inkludere støttende elementer i beredskabsplanlægningen, som kan være gavnlige for dem, der går i chok. Dette kan eksempelvis være beredskabsøvelser og uddannelse i bl.a. psykisk førstehjælp. For yderligere information, se de næste afsnit.

4. Uddannelse og awareness

4.1 Uddannelse.

Er du gået direkte til dette niveau og afsnit i vejledningen, har I fået kigget på sikring af jeres lokalitet, sikkerhedskultur og adfærd blandt medarbejdere, samt udarbejdet en PLOVberedskabsplan. I skal nu i gang med at uddanne jeres medarbejdere til at gøre brug af de tiltag I har valgt, jeres kriseberedskab og PLOV-beredskabsplan.

Har du været igennem de tidligere afsnit vedrørende risikovurdering, planlægning og beredskab, vil du i de følgende afsnit møde gentagelser, men også nye og vigtige overvejelser.

I relation til uddannelse skal der skelnes mellem egne medarbejdere, eksterne samarbejdspartnere og leverandører der måtte have deres midlertidige gang på lokaliteten. Eksterne samarbejdspartner og leverandører kan være rengøringsfirmaer, vikarbureauer og håndværkere. For dig som er gået direkte til dette punkt, skal vi henlede opmærksomheden på sikkerhedskultur, beskrevet tidligere i vejledningen s. 13 og vigtige overvejelser i den forbindelse.

Dertil er det vigtigt at få viden om og blive uddannet i hvordan mennesker reagerer i krisesituationer, og hvorfor vi naturligt reagerer som vi gør, og så forskelligt som vi gør. Denne viden kan give opmærksomhed på forskellige reaktionsmønstre, og hvad vi kan gøre for at afbøde dem. Se afsnit om reaktioner på hændelser, s. 19.
I forbindelse med ansættelse af en medarbejder kan I følge op på, hvilken viden, kompetencer og kurser, medarbejderen allerede besidder eller har kendskab til, som kan være gavnlige eller brugbare i en situation med en alvorlig hændelse eller krise.

4.1.1 Egne medarbejdere

Ens egne medarbejdere skal være bekendte med lokalitetens beredskabsplaner, og de bør vide hvad og hvordan de på egen arbejdsplads, afdeling, eller område skal agere og forholde sig i tilfælde af en alvorlig hændelse eller krise. Overvejelserne om awareness bør også omhandle graden af involvering og uddannelse af
medarbejdere, alt efter hvordan de er ansat; fuldtid eller deltid, vikarer og eksterne samarbejdspartner som kan have deres gang på lokaliteten. Andre overvejelser kan være, hvor ofte og på hvilke tidspunkter de pågældende færdes på lokaliteten.

Omvendt skal man være opmærksom på hvilken funktion medarbejderne har og dermed hvilke ansvar og roller de kan tildeles, eksempelvis at ressourcepersoner, ikke bliver personbårne. Dette kan eksempelvis undgås ved at fordele ressourcepersonrollen for en afgrænset periode.

4.1.2 Skoler

Skoler har ansvaret for elever når de er på skolen, hvorfor der vil være særlige forhold for undervisere, lærere og pædagoger i en situation med en alvorlig hændelse eller krise. Disse faggrupper har via deres uddannelse allerede viden om og kendskab til eksempelvis førstehjælpskurser og skærpet underretningspligt ift. at spotte mistrivsel og/eller børn/unge som udviser bekymrende adfærd. Lærere og pædagoger kan derudover have kurser i eller viden om konflikthåndtering, som kan være relevante og brugbare i en situation med en alvorlig hændelse og krise.

Som nævnt under afsnit 2.3.3, kan der særligt for skoler også gøres overvejelser i forhold til lærere og pædagogers håndtering af og opmærksomhed på børn og unge med særlige behov og eventuelt modtageklasser, i forbindelse med en alvorlig hændelse eller krise.

Eksempelvis kan modtageklassebørn have voldsomme oplevelser med i bagagen; flugt og krigsoplevelser, oplevelser med adskillelse fra omsorgspersoner og reaktioner på høje lyde. Alt sammen noget som kan udløse kraftige reaktioner og have betydning i hvilken som helst situation. I den forbindelse kan I med fordel overveje følgende:

• Har medarbejdergruppen brug for ekstra viden om eller læring i forhold til børn medsærlige behov?
• Hvordan forholder I jer som henholdsvis skole og medarbejder til kraftige reaktioner fra børn med særlige behov?

4.1.3 Mere viden, henvisninger og kurser

Såfremt I ønsker at klæde jeres organisation og medarbejdere på med mere viden, er der en række kurser, både online og fysiske, som kan være relevante for medarbejdere at deltage i.
Listen er ikke udtømmende:

• PET’s kursus, Omtanke 2022
• Førstehjælpskursus
• Psykisk førstehjælpskursus
• Konflikthåndteringskursus
• Crowd managementkursus

Derudover kan I som en del af uddannelsen af medarbejdere overveje at booke oplægsholdere, som kan gøre medarbejdergruppen klogere på PLOV-hændelser, krisestyring og beredskab. I forbindelse med uddannelser og kurser, kan I med fordel være opmærksomme på om nogle medarbejdere har dårlige erfaringer eller oplevelser, som kan fremkalde minder og udløse reaktioner hos medarbejderen. Eksempelvis at en person bliver voldsomt berørt, i forbindelse med et konkret scenarie.

Det er vigtigt at have for øje i såvel planlægningen som håndteringen af en hændelse, hvis der er behov for skærpet opmærksomhed på enkelte medarbejdere.
Spørg ud eller bed medarbejderen om selv at gøre opmærksom på det, i plenum eller ved personlig henvendelse, således at I eller en kursusunderviser er vidende om det, og der kan tages hånd om det, hvis der skulle opstå utryghed eller ubehag ved gennemgang af emnet PLOV.

4.1.4 Yderligere viden, læsning og læring

I forlængelse af uddannelse og kurser kan der skeles til yderligere vejledninger og steder, hvor medarbejderen kan indhente viden om eller kendskab til hvordan de skal forholde sig til eksempelvis arbejdsrelateret vold og trusler, samt hvordan man selv kan være med til at mindske risikoen ved at være opmærksom på egen ageren og påvirkning af en situation.

Arbejdstilsynets vejledning D.4.3-5:

Vejledningen handler om arbejdsgiverens pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, og om hvordan I kan samarbejde om at forebygge og håndtere arbejdsrelateret vold.

Børne- og Undervisningsministeriets vejledning ’Forebyg og håndter vold og trusler’:

Indeholder gældende regler samt en række retningslinjer og anbefalinger til skoler og SFO’ers arbejde med forebyggelse og håndtering før, under og efter en episode med vold eller trusler fra børn og unge.

BFA Service – Branchefællesskab for Arbejdsmiljø for Service – Turisme.

På BFA’s hjemmeside, kan I finde oplysninger og viden om fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, formidlet via vejledninger eller introduktionsfilm eksempelvis om ‘sprog og krop i konflikter’.

4.1.5 Information til besøgende, eksterne samarbejdspartnere og leverandører

Det er vigtigt at skelne mellem besøgende, eksterne samarbejdspartnere og leverandører, da det kan være forskelligt hvor tit de forskellige personer færdes på jeres lokalitet.

• Er der tale om dagligt, ugentligt eller kun på månedlig basis?

Dermed kan det være forskelligt, hvor meget de skal uddannes eller oplyses om lokalitetens PLOV-beredskabsplan, samt hvordan de skal forholde sig i tilfælde af en PLOV-hændelse, da planen ikke skal hænge frit fremme.
Information om beredskab kan gives via en samarbejdskontrakt, som eksempelvis et håndværkerreglement. I en samarbejdskontrakt kan det indgå at samarbejdspartnere har ansvar for sikkerhedsprocedurer for egne medarbejdere. I kan forsøge at sikre jer yderligere, ved at have kendte ansigter på lokaliteten, eksempelvis ved at have faste leverandører.

4.1.6 Information til børn og unge

Elever på en skole vil over tid blive bekendt med lokaliteten og bygningerne, og kender sikkert til brandforanstaltninger og har måske endda oplevet at deltage i øvelser relateret til håndteringen af brandhændelser. Der skal gøres grundige overvejelser i forhold til om børn og unge skal introduceres for PLOVberedskabsplan. Det anbefales ikke at undervise eller involvere børn og unge, uanset alderstrin. Børn og unge har en anden forståelsesramme, og alt efter alder skal man kommunikere med dem forskelligt. Man risikerer desuden at gøre PLOV til en større trussel end det er, i børn og unges bevidsthed.

Lærere og pædagoger er i forvejen opmærksomme på mistrivsel, men som beskrevet i afsnit 4.2 Awareness, kan I gøre jer yderligere overvejelser i forhold til hvad
mistrivsel og/eller andet der rører sig blandt børn og unge kan føre med sig.

En anden overvejelse ift. at oplyse børn og unge er, om PLOV-anvisninger skal hænge synligt fremme på ens lokalitet eller i bygningerne. Det anbefales ikke, da synligheden kan skræmme mere end nødvendigt, give inspiration til at planlægge eller udføre handlingen og give potentielle gerningsmænd mulighed for at se PLOV-anvisninger og planlægge et angreb ud fra denne viden.

4.2 Awareness

Et andet emne, som kan være relevant at beskæftige sig med, er awareness. Her menes opmærksomhed på omgivelser og omstændigheder, der løbende kan have betydning for sikring og sikkerhed på en lokalitet, samt de medarbejdere, elever og/eller besøgende der færdes i og omkring området.

4.2.2 Awareness vs. sikkerhedskultur

I dette afsnit forekommer gentagelser fra afsnittet om risikovurdering.

Tidligere i vejledningen er emnet sikkerhedskultur blevet berørt, men forskellen på awareness og sikkerhedskultur er at sidstnævnte omhandler egen adfærd, sikring og sikkerhed, indadtil, mellem medarbejdere og ledelse på arbejdspladsen eller på skolen. Awareness handler i højere grad om de omkringliggende omgivelser og blandt befolkningen. Hvad sker der i lokalområdet, blandt borgere, blandt børn og unge, omkring lokaliteten og bygningerne, som kan have indflydelse på og betydning før, under eller efter en alvorlig hændelse eller krise?

• Observeres der mistænkelige forhold, eller noget som afviger fra normalbilledet?

• Er der særlige begivenheder, tider på året, højtider, festivaler eller traditioner, hvor lokalområdet forandrer sig, adgangen til området, som kan have indflydelse på ens
lokalitet eller bygning(er)?

Eksempelvis kan særlige begivenheder for skoler være skole- og studiestart, hvor mange mennesker færdes på og omkring skolen eller skolernes motionsdag, hvor eleverne færdes i området omkring skolen, men ikke er samlet.

• Er der noget som rører sig i lokalområdet, som kunne give anledning til overvejelser omkring nogle forholdsregler der skal tages? Ekstra vagter eller tryghedsvagter til et arrangement?

• Er der eksempelvis sket noget, såsom en hændelse af betydning for skolens elever og forældre eller lokalområdet i almindelighed, som kan give anledning overvejelser eller forholdsregler?

• Skal man bede medarbejdere, lærere og pædagoger om at være ekstra opmærksomme i en tid?

5. Øvelse

5.1 Hvorfor øvelser?

Øvelser handler om at få afprøvet og trænet sin PLOV-beredskabsplan, for derved at blive opmærksom på om ens planer giver mening i den kontekst, de er udarbejdet til. At have øvet sin PLOV-beredskabsplan kan give ens medarbejdere en fælles referenceramme, og forståelse for rollen som ressourceperson, jævnfør afsnittet om beredskabsplaner. Medarbejderne kan få en oplevelse af, at de ved hvad de skal gøre, så de agerer hensigtsmæssigt. At de ved hvad og hvordan de skal agere, kan også begrænse konsekvenserne af en alvorlig hændelse eller krise.

En anden brugbar læring, du og medarbejdere kan få ud af øvelser, er selve oplevelsen af at stå i en alvorlig hændelse eller krise og hvordan man reagerer. At få kendskab til egne eller kollegaers reaktionsmønstre, herunder muligheder og begrænsninger, kan være lærerigt og givtigt den dag I står i en alvorlig hændelse eller krise. Dertil skal det nævnes, at alle hændelser eller kriser er forskellige, og I kan aldrig vide med sikkerhed hvordan I selv og andre reagerer i
en virkelig, kritisk situation.
Når det drejer sig om øvelser i PLOV-hændelser, skal I være opmærksomme på medarbejdernes oplevelse af emnet PLOV, se afsnit 3.3.5 og afsnit 4.1.3, og gøre jer følgende overvejelser:

• Kan medarbejderne forholde sig til det?
• Kommer emnet for tæt på?
• Gavner øvelsen eller skræmmer den i højere grad medarbejderne?
• Skal I vælge mindre virkelighedsnære øvelser?
• Bør I booke oplægsholdere til at komme og gøre jer klogere på PLOV-hændelser, samt facilitere samtaler, workshops eller øvelser for jer?

Øvelser kan foregå på mange forskellige måder, og kan tilpasses alt efter hvad der giver bedst mening for arbejdspladsen, medarbejderne og de muligheder I har, og den tid I kan afsætte. Eksempelvis kan I benytte jer af skrivebords-, procedure-, dilemma- eller krisestyringsøvelser. Ved at øve roller og ansvar, bliver medarbejderne bevidste om og opmærksomme på hvilke handlemuligheder de har, samt opdager relevante fejl og mangler i jeres PLOV-beredskabsplan.

Overvej hvad formålet er med øvelsen:

• Øvelse af ansvar og roller og/eller hele beredskabsplan?
• Afprøvning af procedurer i trygge rammer, under normale forhold?
• Oplæring af nye medarbejdere?
• Sætte fokus på et bestemt emne? Og/eller elevgruppe?

I bilagene finder du tjeklister, som også kan være brugbare som en form for øvelse. De er tænkt som en del af ens planlægning og beredskabsplan til gennemgang af lokalitet og bygninger, se planlægningsafsnittet, s. 7.

Tjeklisterne kan være et sted at starte i forhold til at sætte fokus på ens egen skole og få øje på styrker og svagheder, muligheder og trusler i forbindelse med en PLOV-hændelse. Det kan også sætte gang i overvejelser og læring om muligheder for barrikadering eller mulige flugtveje. Derudover har Beredskabsstyrelsen udarbejdet vejledninger og koncepter til forskellige øvelser, som I med fordel kan lade jer inspirere af, når I har besluttet hvordan og hvad I ønsker at øve:

5.2 Beredskabsstyrelsens udgivelse ‘National øvelsesvejledning’

Her hjælpes I og får redskaber til at komme i gang med beredskabsøvelser. Denne vejledning kan fungere som manual til at planlægge, gennemføre og erfaringsopsamle fra øvelser.

5.3. Beredskabsstyrelsens ROS60 –
se beskrivelse under afsnit 2.2.4

Bilag og supplerende dokumenter:

Bilag 1 – Sikresiden

https://www.sikresiden.no/en/node/52

• Sikresiden er en norsk hjemmeside baseret på et samarbejde mellem 33 norske universiteter, højskoler og forskningsvirksomheder. På hjemmesiden kan du finde mange gode praktiske råd, i forhold til håndtering af PLOV (PLIVO på norsk). Siden indeholder også forebyggende information om sikkerhed og små kurser om hvad du skal gøre i en krise eller alvorlig hændelse.

Bilag 2– Sikresiden, tjekliste

https://public.3.basecamp.com/p/c8tzHyR7Km6eYvE2wR1Gu2y2

• Tjekliste fra Sikresiden ifm. PLOV, for hvordan du “lærer dine lokaler at kende”

Bilag 3 – UVM ’Sikkerhed og kriseberedskab’

https://www.uvm.dk/publikationer/2021/211208-sikkerhed-og-kriseberedskab-%E2%80%93-raad-og-vejledning-til-skoler-og-uddannelsesinstitutioner

• Børne- og Undervisningsministeriets Styrelsen for Undervisning og Kvalitets vejledning ‘Sikkerhed og kriseberedskab’ (2021).

Bilag 4 – PET-vejledninger

https://pet.dk/publikationer/vejledninger-angaaende-spionage-og-terror

• Linket indeholder liste over alle PET-vejledninger angående terrorsikkerhed der henvises til.

Bilag 5 – Skabelon til beredskabsplan

Denne pdf er oprindeligt udarbejdet af Køge Kommune og kan fungere som inspiration til udarbejdelse af en PLOV-beredskabsplan, der tager højde for alle relevante parametre.