SikkerhedsBranchens anbefalinger vedrørende køb af værdiopbevaringsenheder (brand- og sikringsskabe)
SikkerhedsBranchens anbefalinger vedrørende køb af værdiopbevaringsenheder (brand- og sikringsskabe)
SikkerhedsBranchen ved af erfaring, at det for den almindelige kunde kan være svært at orientere sig på markedet for sikringsskabe. Derfor ønsker vi med denne skrivelse at give en kort og overskuelig vejledning i, hvad man skal overveje, når man vil købe sikringsskabe.
SikkerhedsBranchen anbefaler, at det første, man gør, når man overvejer at købe sikringsprodukter er, at gøre sig sine risici og eventuelle krav til produkterne klart.
En risikovurdering indebærer, at man tager udgangspunkt i sandsynlighed og konsekvens. Det vil sige, at man skal vurdere risikoen for at ens værdier bliver stjålet, brænder eller på anden måde går tabt og hvor alvorlige konsekvenser det vil have for eventuel overlevelse af virksomheden, hvis man ikke nemt kan rekonstruere det tabte.
Dernæst skal man se på, hvilke konsekvenser tabet får for organisationen. Udover det skal man se på, om der stilles krav fra myndigheder, forsikringsselskaber eller andre til niveauet for sikringen. Disse parametre er afgørende for hvilket sikringsprodukt, i dette tilfælde altså sikringsskab, man skal købe.
Der findes mange typer sikringsskabe, afhængig af hvad man vil sikre. Skabe til opbevaring af våben, kontanter, dokumenter eller andet bærbart og elektronisk udstyr.
Når man skal afgøre, hvad man skal vælge, er der hjælp at hente på Forsikring & Pensions side:
https://www.sikringsguiden.dk/publikationer/sikringskataloget/sikringskatalog-kapitel10/vaerdiopbevaringsenheder/
Heraf følger det, at ”Skabe, der anvendes som indbrudssikring, har varierende modstandsevne over for indbruds-angreb. Modstandsevnen er afhængig af skabenes aflåsning og konstruktion samt det værktøj og den eller de angrebsmetoder, der anvendes. Hovedskillelinjen går mellem de såkaldte indbrudstestede
skabe og de øvrige skabe”.
De skabe, der er testet efter danske eller europæiske standarder, fremgår også på Forsikring og Pensions side:
https://www.sikringsguiden.dk/sikringsprodukter/mekaniske-sikringsprodukter/
Her kan man også se den klassificering det enkelte skab har fået ved testen. Klassificeringen er udtryk for skabets modstandsevne overfor opbrud.’
Der findes ingen dokumentation for modstandsevnen af ikke-testede og/eller u-klassificerede skabe. Derfor anbefaler SikkerhedsBranchen, at man altid vælger et testet skab, som er registreret hos Forsikring og Pension.
Overvejelser i forhold til GDPR
Som nævnt ovenfor tager enhver sikrings- og sikkerhedsforanstaltning udgangspunkt i en risikovurdering.
En risikovurdering indebærer, at man tager udgangspunkt i sandsynlighed og konsekvens. Det vil sige, at man skal vurdere risikoen for at ens værdier bliver stjålet, brænder eller på anden måde går tabt og hvor alvorlige konsekvenser det vil have.
Det gælder også i forhold til persondata jf. GDPR-artikel 5 stk. 1 litra f. Det gælder uanset om behandlingen af personoplysninger sker automatisk (elektronisk) eller ikkeautomatisk (fysisk), hvis personoplysningerne vil blive indeholdt i et register jf. GDPR-artikel 2 stk. 1. Definitioner findes i GDPR artikel 4.
Når man skal vurdere behandlingssikkerheden for de personoplysninger man er ansvarlig for, følger det af GDPR-artikel 32, at både den dataansvarlige og en eventuel databehandler, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til risici.
Her hvor vi beskæftiger os med den fysiske/tekniske beskyttelse af data er det først og fremmest to hændelser, vi skal beskytte mod: tyveri af data (herunder at uvedkommende skaffer sig adgang til data og måske bare læser data uden fysisk at tage dem med) og ikke mindst brand.
På samme måde er det først og fremmest to typer af persondata eller rettere opbevaringsmedier, vi skal fokusere på: fysiske persondata i et register (altså typisk papirbaserede) og elektroniske personoplysninger opbevaret på et flytbart medie (f.eks. PC, tablet, USB-nøgler m.v.). Begge dele kan stjæles eller tilgås fysisk
og begge dele kan gå tabt i brand, hvilket man skal sikre sig mod jf. GDPR.
SikkerhedsBranchen anbefaler, at man naturligvis indbrudssikrer det eller de rum, hvor man opbevarer personoplysninger. Mekanisk, så det er så vanskeligt at komme ind som muligt og elektronisk, så der iværksættes en reaktion, der giver den kriminelle kortere arbejdstid og stressede arbejdsforhold.
Henset til vigtigheden af personoplysninger og konsekvenserne, hvis de går tabt eller kommer til uvedkommendes kendskab, anbefaler vi desuden, at man opbevarer dem i en brand- og indbrudshæmmende værdiopbevaringsenhed (et pengeskab). Dette skab bør have en indbrudsmodstandsevne i henhold til DS/EN 1143-1 jf. Grade 0 eller højere, og en brandmodstandsevne på mindst en time i henhold til NT Fire 017 / EN 1047-1.
udvalget for mekanisk sikring?
SikkerhedsBranchens udvalg for mekanisk sikring
Udvalget for mekanisk sikring arbejder p.t. med at udvikle et perimetersikringskursus, der skal indgå i certificeringsordningen på mekanisk sikring. Derudover arbejder udvalget med indbrudssikring som en del af referencegruppen til Bo Trygt-projektet. MEK-udvalget har også løbende et samarbejde med F&P om revision af Sikringskataloget. Derudover beskæftiger udvalget sig med CER- og NIS2-direktiverne.
Bliv medlem af SikkerhedsBranchen
Som medlem af SikkerhedsBranchen får du en unik mulighed for at påvirke og få indflydelse på din egen branche.
Du får indflydelse på branchen og kan være med til at udveksle idéer og erfaringer med andre medlemsvirksomheder i vores forskellige udvalg og arbejdsgrupper.
Du får information om lovgivning, regler og standarder og bliver opdateret med ny viden i vores medlemsnyt, webinarer og FAQ.
Du får hjælp til at tolke regler og love, håndtere sikringsfaglige udfordringer og får svar på brancherelevante spørgsmål hos sekretariatet.
