Sikring mod indbrud i boliger
Er din bolig indbrudssikret?
Danmark har en høj indbrudsrate i forhold til vores nabolande. For at forebygge indbrud er det vigtigt, at du undgår indbrudsegnede situationer og er opmærksom på genstande, der kan tiltrække sig tyvenes opmærksomhed. Du kan forsikre dig mod fysiske skader og økonomiske tab, men du kan ikke forsikre dig
mod de psykiske reaktioner, som kan følge efter et indbrud. Denne artikel viser en række enkle forholdsregler og foranstaltninger, der kan foretages for at hindre
indbrud i boliger.
Tænk som indbrudstyven
Er der stor risiko for at blive opdaget under et indbrud, vil mange indbrudstyve afstå fra det. Derfor kan du mindske risikoen for indbrud ved at sørge for, at indbrudstyven ikke kan gemme sig bag hegn og høje hække samt sørge for god belysning, så bl.a. naboer nøje kan holde øje med din bolig. 1-3
Indbrudstyven leder efter egnede situationer og steder, hvor der kan arbejdes med at bryde ind uden at blive observeret af naboer eller forbipasserende. Indbrudstyven undersøger også, hvordan tyvekoster kan transporteres væk, uden at det bliver opdaget. Indbrudssikring handler derfor om at indrette området omkring boligen, så der er god oversigt og mulighed for et naturligt indblik for såvel naboer som forbipasserende.
Tilgængeligheden for indbrudstyven kan vanskeliggøres, hvis din bolig har indbrudssikrede vinduer, døre og låse, som gør, at tyven skal arbejde i længere tid på at komme ind i boligen. Desuden vil det give mere støj, f.eks. af knust glas og dermed øge risikoen for, at naboer eller andre opdager, at der er noget på færde.
Ligeledes kan du gøre det vanskeligt for indbrudstyven at komme ud med tyvekosterne, hvis der på indersiden af døren er låse, der kun kan åbnes med nøgle.
Undgå gemmesteder
Skure til cykler og udhuse til opbevaring bør placeres og indrettes uden blinde vinkler, hvor indbrudstyve kan gemme sig, observere boligområdet og planlægge indbrud. 3
Beskær beplantning
På udsatte steder som f.eks. stier, parkeringspladser og adgangsarealer, bør det overvejes at beskære beplantningen, så man kan holde øje med mistænkelige aktiviteter. Det kan være en god idé at beskære hække ned til ca. 1,5 m. og stamme træer op.
Skure og udhuse
Skure og udhuse til opbevaring, værktøj, stiger og cykler kan også blive udsat for indbrud. De bør sikres mekanisk med en solid dør og aflåsning i samme kvalitet som bygningens øvrige aflåsning.
Belysning
God jævn belysning, der ikke blænder, sikrer at der er naturlig overvågning døgnet rundt. Det gælder både ved indgangene til boligerne, på fællesarealer, stier og veje.
Sensorstyrede lyskilder virker præventive, idet de tiltrækker opmærksomhed, når de tænder i forbindelse med bevægelse.
Skalsikring
Boligens og bygningens ”skal” består af ydervægge med vinduer og døre. Skalsikring inkluderer sikring af alle døre og vinduer med underkanten placeret mindre end 4 m. over terræn eller en standplads, f.eks. et rækværk eller taget af et skur. Er boligen f.eks. tilgængelig fra terræn via en svalegang, er vinduer og døre på svalegangen en del af skalsikringen. I etageejendomme er det boligens entrédør til trappeopgangen, der udgør skalsikringen.2
Indbrudssikring af døre
Når der tales om indbrudssikring af døre i dette afsnit, gælder det boliger og bygninger, hvor der ikke er anvendt branddøre. Har du fået isat en branddør i din bygning, må du ikke modificere den. De følgende råd gør sig derfor ikke gældende for branddøre.
En dørplade bør være udført i solidt materiale såsom træ og aluminium eller stål, og bør have en samlet tykkelse på mindst 40 mm. Hvis døren ikke opfylder det, bør den forstærkes med f.eks. en plade af stål eller krydsfinér. En udadgående dør er sværere at bryde op, hvis karm, slutblik, hængsler og dørblad er forstærket. Dørblad og karm kan beskyttes af en anslagsskinne f.eks. i rustfrit stål. På en indadgående dør skal der være et solidt dørblad og en stærk karm med et sikkerhedsslutblik, så det bliver en stabil bygningsdel, der ikke kan sparkes op. Er der glaspartier i døren, bør ruden limes fast. Desuden kan ruden forstærkes ved brug af lamineret glas som P2A iht. standarden EN 356. 4
Henvisninger
1. www.sikringsguiden.dk.
2. www.stopindbrud.dk.
3. Værktøjskasse til indbrudsforebyggelse i alment boligbyggeri. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, 2015.
4. Bygningsglas – Sikringsglas – Prøvning og klassifikation mod manuelt angreb. DS/EN 356:2002. Dansk Standard, 2002.
5. Dørsæt, vinduer, curtain walling, gitre og skodder – Indbrudssikring – Krav og klassifikation. DS/EN 1627:2011. Dansk Standard, 2011.
6. Bygningsbeslag – Mekanisk betjente dørlåse og sikringsplader – Krav og prøvningsmetoder. DS/EN 12209:2016. Dansk Standard, 2016.
7. Bygningsbeslag – Cylindre til låse – Krav og prøvningsmetoder. DS/ EN 1303:2015. Dansk Standard, 2015.
8. Sikringsglas i privatboliger. Indbrudssikring. Glasindustrien, 2018
Fagudvalg for mekanisk sikring
SikkerhedsBranchens fagudvalg for mekanisk sikring Udvalget for mekanisk sikring arbejder p.t. med at udvikle et perimetersikringskursus, der skal indgå i certificeringsordningen på mekanisk sikring. Derudover arbejder udvalget med indbrudssikring som en del af referencegruppen til Bo Trygt-projektet. MEK-udvalget har også løbende et samarbejde med F&P om revision af Sikringskataloget. Derudover beskæftiger udvalget sig med CER- og NIS2-direktiverne.
Bliv medlem af SikkerhedsBranchen
Som medlem af SikkerhedsBranchen får du en unik mulighed for at påvirke og få indflydelse på din egen branche.
Du får indflydelse på branchen og kan være med til at udveksle idéer og erfaringer med andre medlemsvirksomheder i vores forskellige udvalg og arbejdsgrupper.
Du får information om lovgivning, regler og standarder og bliver opdateret med ny viden i vores medlemsnyt, webinarer og FAQ.
Du får hjælp til at tolke regler og love, håndtere sikringsfaglige udfordringer og får svar på brancherelevante spørgsmål hos sekretariatet.
