Danish Security Fair

Dato
Onsdag 27. - torsdag 28. august 2025
Tid
Kl. 09.00-17.00
Sted
Messe C, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

Danish Security Fair

Danish Security Fair er Danmarks eneste sikrings- og sikkerhedsmesse, der finder sted i ulige år. Messen giver branchen mulighed for at møde hinanden og præsentere de nyeste produkter og sikringssystemer. Derudover er der alle tiders mulighed for at blive klædt på med viden om de emner, der berører branchen i forbindelse med de mange oplæg på messescenerne.

De seneste år har SikkerhedsBranchen som landets brancheforening for sikkerhed og sikring spillet en stor rolle i udviklingen og planlægningen af messen – og det gør vi fortsat. SikkerhedsBranchen er som udgangspunkt repræsenteret med en stand bemandet af flere af sekretariatets medarbejdere, der altid er klar til at fortælle og foreningen og vores arbejde. Derudover står SikkerhedsBranchen i spidsen for at planlægge og arrangere størstedelen af indholdet på messescenerne.

Herunder kan du se, hvilke oplæg SikkerhedsBranchen præsenterer på Danish Security Fair 2025. Vi opdaterer siden løbende, når alle aftaler er på plads. Vi tager forbehold for ændringer i SikkerhedsBranchens andel af programmet. 

SikkerhedsBranchens oplæg på messen

Onsdag 27. august

Kl. 11.00-12.00: Kontanter – hvad kan du gøre for kontanterne?
Anders Kjærulff, manden i spidsen for bevægelsen Bevar Kontanter, sætter spot på de raslende mønter og knitrende sedler. For kontanter er trods alt fortsat gangbar betaling – og en ny undersøgelse viser da også, at danskerne er glade for kontanterne og ikke vil af med dem. Anders Kjærulff præsenterer undersøgelsen og fortæller om, hvorfor kontanter er en vigtig del af beredskabet.

Kl. 12.00-13.00: Nicher i branchen – kom og hør hvad sikkerhedsbranchen også er
Nærmere information følger.

Kl. 13-00-14.00: NIS2 – fra lovkrav til implementering
Styrelsen for Samfundssikkerhed har i løbet af sommeren udgivet en række NIS2-vejledninger. Jacob Herbst, der forperson i regeringens Cybersikkerhedsråd og CTO i DUBEX dykker ned i vejledningerne og gør os klogere på, hvad der er op og ned i forhold til NIS2.

Kl. 15.00-16.00: Hvad må man med elektroniske data og AI?
Hvad må man med data og AI? AI er på alles læber – også i SikkerhedsBranchen, hvor der udvikles bunker af nye værktøjer. Men AI er ikke bare wild vest og fuld fart fremad – EU’s ‘AI-act’ skal regulere det hele og herhjemme er Digitaliseringsstyrelsen i gang med at oversætte loven til dansk i samarbejde med blandt andet det danske firma Milestone Systems. Peter Damm, direktør i Milestone Systems i afdelingen for Data og Analyse fortæller om, hvad man må og ikke må, sammen med Anders Kjærulff, tovholder i SikkerhedsBranchens IT-sikkerhedsudvalg.

Torsdag 28. august

Kl. 10.00-11.00: Hvad bringer fremtiden for sikkerhedsbranchen?
Emil Hornebo Jensen, sikringskonsulent i SikkerhedsBranchen tager et kig i krystalkuglen og fortæller om, hvad fremtiden bringer for branchen. Han præsenterer blandt andet det igangværende arbejde med en vejledning om udendørssikring, et ADK-katalog, koblingen mellem ABV og mekanisk sikring, Symbolsamlingen, udvidelser på tv-overvågningsområdet, it-sikkerhed, nyt på områderne fra blandt andet perimetersikring og meget mere.

Kl. 11.00-12.00: Opdateret indsigt i CER – fra krav til praksis
Kasper Skov-Mikkelsen, direktør i SikkerhedsBranchen giver en introduktion til den nye CER-lovgivning. Vi forsøger i samarbejde med en repræsentant fra Styrelsen for Samfundssikkerhed at afklare, hvad der bør være fokus på i de kommende CER-vejledninger.

Kl. 13.00-14.00: Mød eksperterne: Hvordan sikrer vi fremtidens byrum?
Oplev Anders Kjærulff i samtale med en række eksperter fra branchen, når han spørger dem: Hvordan sikrer vi fremtidens byrum? Og hvilke løsninger kan og bør vi bruge? Ekspertpanelet består af Peter Damm fra Milestone, Kasper Bendsen fra Over Byen Arkitekter og Henrik Færch fra Damasec.

Kl. 14.00-15.00: ESG – sådan lever du op til kravene
ESG er endnu en bogstavkombination, der er værd at forholde sig til – også selvom du er en del af sikrings- og sikkerhedsbranchen. Derfor fortæller Lotte Hansen, ESG-ekspert fra Ersbøll & Hansen, hvad Environmental, Social og Governance står for og ikke mindst, hvordan du lever op til kravene om netop ESG.

Danish Security Fair 2023

Samarbejde mellem