Håndildslukker (HILS)
Fagudvalget arbejder for fair og lige vilkår for alle, der ønsker at være i markedet og for at samle og sikre kvaliteten af områdets aktører, regelsæt og standarder.
Alle håndildslukkere, som sælges af medlemmer af SikkerhedsBranchens håndildslukkerudvalg (HILS), er DS/EN 3-godkendte og opfylder derfor såvel gældende danske som europæiske standarder og normer. Tilsvarende udfører medlemmerne alle serviceeftersyn og vedligehold af håndildslukkere med certifikation efter DS 2320.
Udvalget:
- har medvirket aktivt i revision af DS 2320, som er publiceret i en revideret udgave DS 2320:2020.
- har arbejdet med at få afdækket, hvorledes bortskaffelse af pulver kan ske på en bæredygtig måde – arbejdet pågår endnu.
- har fulgt op på ændringer som følge af implementering af ændringer i BR18 eksempelvis ændrede brandklasser på CO2–slukkere samt præcisering af krav til dem, der udfører trykprøvning af slangevinder og udskiftning af slanger og strålerør.
- har taget kontakt til firmaer, der ikke agerer i markedet i strid med standardens bestemmelser.
- har løbende dialog med DBI om indhold i kursusmateriale om håndildslukkere.
- har påbegyndt udarbejdelse af folder, der beskriver fordele/ulemper ved EN3–godkendte håndildslukkere og DS 2320–godkendte håndildslukkere.