Dato
Torsdag 19. november 2026
Tid
14.00-15.00
Sted
ONLINE

Login for tilmelding til webinaret

Webinar: Sikring af kritiske enheder under CER-direktivet

Når myndighederne ikke vil, træder SikkerhedsBranchen til. Derfor udgiver vi snart en vejledning, der skal hjælpe udpegede kritiske enheder i henhold til CER-direktivet med at finde frem til hensigtsmæssige sikringsløsninger.

Vejledningen er en videreførelse af Europa-Kommissionens tværnationale retningslinjer for, hvordan kravene i CER-direktivets artikel 13 kan udmøntes, herunder hvilke konkrete sikringsløsninger der bør overvejes. Vejledningen omsætter retningslinjerne til praksis med relevante overvejelser og direkte henvisninger til standarder og danske anvisninger på, hvad der kan betragtes som tilstrækkelig, passende og dokumenterbar sikring på baggrund af de kritiske enheders respektive risikovurderinger.

Der er tale om et dynamisk dokument, som skal tilpasses i takt med, at behovene konkretiseres. Formålet er at skabe et solidt grundlag for dialogen mellem de kritiske enheder, der skal leve op til kravene, og de leverandører og sikringsvirksomheder, der rådgiver om, projekterer og installerer de nødvendige løsninger.

På den baggrund inviterer vi blandt andet medlemmer af brugergruppen, rådgivere, installatører, leverandører samt andre medlemsvirksomheder, der beskæftiger sig med sikring af kritisk infrastruktur, til et webinar, hvor vi præsenterer den nye vejledning og inviterer til dialog om dens indhold og relevans for branchen:

  • Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen byder velkommen og præsenterer vejledningen.
  • Derefter lægges der op til spørgsmål, bemærkninger og drøftelse af vejledningens niveau og behovet i markedet.

Det får du ud af at deltage:

  • Indblik i kravene i CER-direktivets artikel 13, herunder Europa-Kommissionens tværnationale retningslinjer.
  • Indblik i SikkerhedsBranchens artikel 13-vejledning, som kan bruges i dialogen med din kunde eller leverandør.
  • Mulighed for at komme med konstruktive input og kvalificere vejledningens indhold.

Deltag hvis du:

  • arbejder med sikring af kritisk infrastruktur, blandt andet som kritisk enhed, rådgiver, installatør eller leverandør.
  • ønsker indsigt i, hvordan kravene i CER-direktivets artikel 13 kan omsættes til konkrete sikringsløsninger.

OPLÆGSHOLDER

Tilmeld Webinar: Sikring af kritiske enheder under CER-direktivet

Behandling af persondata