I forbindelse med SikkerhedsBranchens årlige generalforsamling torsdag 22. maj var der valg til foreningens bestyrelse.
Pladsen i bestyrelsen følger medlemsvirksomheden og ikke personen, der repræsenterer virksomheden. Bestyrelsen i foreningsåret 2025/2026 består af:
- G4S Security Services A/S (Ole Knudsen)
- Siemens A/S (Kim Hedegaard)
- ASSA ABLOY Opening Solutions Denmark (Torbjörn Andrén)
- Prosero Security Group A/S (Jørgen Kronborg)
- Falck A/S (Allan Reinert)
- DeterTech Danmark ApS (Casper Wilken)
- Acre Security (Thomas Risager)
- G4S Security Services A/S (Tonni Jensen)
- Sweco Danmark A/S (Carsten W. Lund)
- Inwave Technologies Ltd. (Tom Christensen).
G4S Security Services A/S, Assa Abloy Opening Solutions Denmark, Siemens A/S og Prosero Security Group A/B sidder som kongevalgte og er på skrift på valg for to år ad gangen. I år var det således G4S og Prosero, der var på valg og har pladsen i bestyrelsen frem til generalforsamlingen i 2027, mens Assa Abloy og Siemens (såfremt de ønsker at genopstille) vil være på valg til næste år.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer har en naturlig plads i bestyrelsen i deres egenskab som formænd for foreningens stående udvalg. Allan Reinert er formand for brandudvalget, Casper Wilken er formand for TVO-udvalget, Thomas Risager er formand for AIA/ADK- og it-sikkerhedsudvalgene, Tonni Jensen er formand for vagtudvalget og Tom Christensen er formand for udvalget for mekanisk sikring, mens Carsten Werner Lund er formand for rådgiverudvalget.
Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig og således fortsætter Ole Knudsen som formand, mens Allan Reinert og Kim Hedegaard fortsætter som næstformænd.
Vi ønsker alle tillykke med valget. Første bestyrelsesmøde i den nye bestyrelse finder sted efter sommerferien.
(Det var desværre ikke alle bestyrelsesmedlemmer, der havde mulighed for at stille op til fotografering).