Når sommeren går på hæld, indtager en stor del af branchen Messe C i Fredericia – her finder landets eneste sikrings- og sikkerhedsmesse nemlig sted. Og igen i år spiller SikkerhedsBranchen en central rolle i udviklingen og planlægningen af Danish Security Fair, der i år har solgt et rekordstort antal messestande og har udvidet messeområdet for at få plads til alle interesserende sikrings- og sikkerhedsvirksomheder.
SikkerhedsBranchen vil også være til stede med en stand, hvor flere af sekretariatets medarbejdere er klar til at fortælle om foreningens arbejde. Derudover står SikkerhedsBranchen i spidsen for en lang række temamøder, som vil foregå på messescenerne.
Du kan løbende følge med i programmet via vores arrangementside, hvor du har mulighed for at hente din gratis billet, hvis du er sikrings- og sikkerhedskunde og vil besøge messen. I skrivende stund har vi otte oplæg på programmet. Vi tager dog forbehold for ændringer i oplæg og det samlede program.
Som noget nyt vil foreningen også være repræsenteret med et loungeområde, hvor det er muligt at få en god snak med oplægsholderne fra temamøderne og ikke mindst få udleveret et diplom, hvis man har deltaget i et eller flere temamøder.
Messen finder sted 27.-28. august – begge dage fra kl. 09.00-17.00 – i Messe C i Fredericia.