Mekanisk sikring
Al sikring starter med mekanisk sikring
SikkerhedsBranchens udvalg for mekanisk sikring arbejder med udgangspunkt i tesen om at al sikring starter med mekanisk sikring. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at forsikringsselskaberne i et sikringsniveau altid stiller krav til den mekaniske sikring, men også i mere fysisk forstand, fordi den mekaniske sikring typisk er det første sikringsinitiativ du møder.
Der er således ingen vej uden om mekanisk sikring, når du skal etablere en professionel, samlet sikringsløsning. Det mekaniske område rummer mange forskellige discipliner, som du kan få en overflyvning af, i de følgende afsnit, med en række anbefalinger til hvad, du skal være opmærksom på, og henvisninger til uddybende information. Desuden er du naturligvis altid velkommen til at kontakte SikkerhedsBranchens sekretariat hvis du har spørgsmål.
Hvilke fordele er der ved mekanisk sikring?
Mekanisk sikring omfatter en bred palet af løsninger, som kan anvendes til at adressere mange forskellige behov. Som defineret i SikkerhedsBranchens sikringsordbog udgør den mekaniske sikring det ”fysiske værn mod ulovlig indtrængen, indbrud, røveri og lignende”. Mekanisk sikring kan eksempelvis etableres som låse, hegn, porte, gitre, pullerter, værdiopbevaringsenheder, mærkning og sporing.
De mange løsningsmuligheder giver mulighed for at vælge netop den løsning, der passer til dit behov og din kontekst. Som erhvervsvirksomhed vil du have definerede sikringskrav i din forsikringspolice, og forsikringsselskaberne stiller altid krav til den mekaniske sikring, som derfor bør indtænkes i din sikringsløsning så snart muligheden opstår.
Kravene til sikringsniveauer kom til at gælde alle virksomheder i 2006, og siden da er antallet af anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder m.m. faldet med 75 % ifølge Danmarks Statistik. Det er selvfølgelig ikke kun på grund af den mekaniske sikring, men kravene hertil har helt givet bidraget væsentligt til nedbringelsen. Den mekaniske sikring kan således både have en afskrækkende og afværgende effekt, såvel i perimeteren som skallen, den enkelte celle du har brug for at sikre og helt ned til det enkelte objekt.
Hvornår skal man bruge mekanisk sikring?
Den mekaniske sikring er en integreret del af en professionel sikkerheds- og sikringsløsning. Derfor vil der som udgangspunkt altid være behov for mekanisk sikring som en del af din samlede løsning.
Når sikringskravene er defineret af dit forsikringsselskab, stilles der altid krav til den mekaniske sikring, som dermed også er specificeret. Derudover må det altid bero på en konkret risikovurdering, hvilken type sikring du har brug for.
Hvis du skal have afgrænset et område, kan det gøres med hegn og porte. Skal du have sikret dit indgangsparti, skal du finde den rette låseløsning til formålet. Hvis du har store værdier i containeren på en byggeplads, kan du mærke værktøjet og aflåse med en containerbom. Hvis din forretning skal sikres for natten, kan du etablere et rullegitter.
Løsningerne er mange alt efter netop dit behov, men hvor det er muligt, bør du benytte produkter, som er testet til rette sikringsniveau, efter en gældende standard. Forsikring og Pension har en liste over godkendte produkter. Desuden skal du altid være opmærksom på at vælge en certificeret installatør som leverandør, hvor det er muligt. Så får du den rette vejledning, og leverandøren har dokumenteret sin kvalitet og sin løsning på installationserklæringen.
Hvilke typer af mekanisk sikring findes der?
Mekanisk sikring er alt fra låsen i din dør, over mærkningen af dit værktøj, til hegnet omkring din virksomhed og pullerten i gågaden, og har således betydning for risikoen for alt fra indbrud i et privat hjem over hærværk på en virksomhed til køretøjsangreb på en større menneskemængde. Forskellige løsninger til forskellige behov medfører mange muligheder og nødvendige overvejelser, som du kan blive lidt klogere på i den følgende gennemgang af forskellige typer mekanisk sikring.
Værdibeskyttelse
Når behovet opstår for at sikre eksempelvis nøgler, våben, vigtige dokumenter eller særlige værdier, kan det løses med mekanisk sikring. SikkerhedsBranchens anbefalinger vedrørende køb af værdiopbevaringsenheder er et godt sted at starte sin orientering, så man finder det rette skab til formålet, med tilstrækkelig modstandsevne overfor opbrud. Den kan nemlig variere, og det har eksempelvis betydning, hvis du skal opbevare personoplysninger i skabet, som skal beskyttes tilstrækkeligt på baggrund af din risikovurdering.
Værdifulde genstande kan desuden sikres med en sporingsenhed, som muliggør lokalisering af værdier, der måtte blive stjålet. Det er også en mulighed at foretage mærkning af sine værdier. Mærkning kan ske på forskellige måder, eksempelvis med DNA-væske eller et skilt. Mærkningen giver politiet mulighed for at identificere tyvekoster og gør værdigenstanden henførbar til ejeren, som derved kan få sine værdier tilbage, når de bliver genfundet. De forskellige mærkningstyper er beskrevet på sikringsguiden.dk.
Låse
En lås er ikke bare en lås. Låsen består af en låsekasse, låsecylinder, dørgreb, besætning, slutblik og beslag, og alle komponenter har indflydelse på sikringen, fordi de tilsammen udgør en låseenhed. En låseenhed kan desuden rumme både mekaniske og elektroniske komponenter. Alle komponenter bør dog være testet efter en relevant standard, så kvaliteten af produktet sikres.
Den klassiske, mekaniske nøgle, er velkendt og giver en effektiv aflåsning, hvis du vælger den rette løsning til formålet. Det er desuden et krav fra forsikringsselskaberne, at der sker mekanisk aflåsning i skallen. Det er imidlertid også muligt at vælge elektroniske løsninger, som blandt andet giver mulighed for at rettighedsstyre effektivt, til rette formål, med eksempelvis nøglebrik, nøglekort eller app som aflåsningsmetode, eller en kombination af elektronik og mekanik. Du kan læse mere på sikringsguiden.dk.
Aflåsning rummer naturligt et hensyn til brandmæssige forhold, fordi der skal være mulighed for at evakuere bygningen i nødstilfælde, og flugtveje går typisk til en nødudgang i form af en dør med en låseenhed. Det stiller blandt andet krav til beslagene, som blandt andet er defineret i bygningsreglementet, og som man med fordel kan orientere sig om SikkerhedsBranchens vejledning om panik- og flugtvejsbeslag.
Aflåsning kan naturligvis også ske af andet end en dør, herunder eksempelvis containere, som skal aflåses med en bom og en formålsspecifik lås, testet efter en relevant standard, ligesom det også er muligt at anvende forsikringsgodkendte hængelåse til aflåsningsformål, under de rette forudsætninger.
Døre og vinduer
I SikkerhedsBranchens vejledning om sikring mod indbrud i boliger kan du læse mere om, hvordan du kan beskytte dit private hjem. Det kræver både overvejelser om belysningen på grunden, beplantning og tilstødende bygningsmasse, men også døre, vinduer og låse. Det er eksempelvis vigtigt at forholde sig til om døren er lavet af det rette materiale, om låsecylinderen er tidssvarende og om låsekassen er tilstrækkeligt testet.
Desuden bør der tages højde for den samlede montage, herunder eksempelvis af karmen, som man desuden kan overveje at forstærke. Ligesom man kan forstærke dørens modstandsevne med for eksempel nokker i bagkanten af dørbladet. Såvel karmen som hængslerne skal være udført i et hensigtsmæssigt materiale af tilstrækkelig tykkelse.
Primært i erhvervsmæssige sammenhænge kan der også være tale om andre typer døre, herunder eksempelvis automatiske døre, såsom skydedøre. En automatisk dør medfører en lang række forhold, du skal være opmærksom på, som beskrevet i SikkerhedsBranchens vejledning om maskindirektivet og EN 16005. En automatisk dør er nemlig en maskine, og skal derfor CE-mærkes, og der er en række sikkerhedsmæssige omstændigheder der skal være på plads ved etableringen.
Angående døre skal man altid være opmærksom på om der er tale om en branddør. Branddøre må nemlig ikke modificeres, fordi de monteres som testet.
SikkerhedsBranchens anbefaling er, at alle vinduer i stueplan og op til 4 m over terræn bør udføres som indbrudssikre vinduer. Det indebærer, at vinduet er testet efter rette standard, og eksempelvis efterlever krav til lukkesystem, hængsler og typen af glas. Det er også muligt at tilføre vindueslåse, nokker m.v. og derved øge sikkerheden.
Hvis der er behov herfor, kan glasset tilføres en vinduesfilm, som gør glasset sværere at bryde ind igennem, men som også kan holde på glassplinterne, hvis ruden går i stykker.
Gitre
Et gitter giver mulighed for at sikre åbninger mod ubudne gæster, eksempelvis ved at montere et fast gitter for et vindue, eller ved at montere et rullegitter foran butikken. Faktorer som sikringsniveau og udseende har betydning for, hvad der er den rette løsning, men gitrene kan blandt andet give mulighed for, at potentielle kunder kan kigge ind ad et butiksvindue uden for åbningstiden og samtidig opretholde det krævede sikringsniveau.
Hegn, porte, bomme og pullerter
Perimetersikring handler grundlæggende om at beskytte de værdier som ikke er inde i en bygning. Det kan være et spørgsmål om blot at afgrænse et område eller et ønske om at sikre de værdier, der måtte være på området. Det konkrete behov medfører forskellige krav og overvejelser.
Uanset hvilken perimetersikring der etableres, er det i sagens natur nødvendigt at tage højde for og sikre, at redningsberedskabet har uhindret adgang til bygningen, til at håndtere en brand eller anden ulykke.
Ved etablering af hegn og porte er det nødvendigt at afdække de lokale forhold, således der kan tages højde for eksempelvis jordbundsforhold, frost og vindpåvirkning. Helt grundlæggende må hegn og porte ikke uden videre kunne ødelægges ved brug af værktøj. Dertil kommer faktorer som hegnets gennembrydningstid og designet, som blandt andet kan påvirkes af, om der ønskes klatresikring på hegnet. Endvidere skal hegnet kunne tåle et vist træk og tryk, eksempelvis i forbindelse med et overlagt angreb. Du kan læse mere på sikringsguiden.dk.
Anvendes en port som adgangsvej til det perimetersikrede område, skal porten naturligvis som minimum have tilsvarende mekaniske styrke som hegnet. Derudover skal porten sikres mod afløftning, og aflåsningsløsningen skal være af den fornødne kvalitet. Den rette port er et spørgsmål om, hvilken modstandsstyrke der ønskes samt krav til funktionalitet, men det er eksempelvis både muligt at benytte manuelle løsninger og elektriske sving- eller skydeporte.
På tilsvarende vis kan man også gøre brug af både manuelle og elektriske bomme. Bomme er som udgangspunkt ikke beregnet til at stoppe et køretøj, og har som sådan en mere afgrænsende effekt, men bommen kan påføre køretøjet skader, der potentielt hæmmer den videre færd.
Hvis behovet er at stoppe køretøjet, er pullerter i stedet den rette løsning. Det er både muligt at etablere faste pullerter, faste pullerter der kan aftages manuelt og automatiske kørende pullerter. Der findes også en række mobile løsninger, som kan monteres og nedtages hurtigt for eksempel i forbindelse med events. Det beror naturligvis på en individuel vurdering, hvilken løsning der er at foretrække. Automatiske pullerter giver eksempelvis mulighed for, som en integreret del af perimetersikringen, at give adgang for eksempelvis varekørsel eller adgangskontrolleret passage. Automatikken medfører imidlertid også, at der er en række lokale forhold man skal have for øje, så løsningen forbliver virksom.
SikkerhedsBranchens vejledning om køretøjsstoppende foranstaltninger foreskriver en lang række faktorer, der skal tages i betragtning når du etablerer den type løsninger.
Sikring af udendørs områder
SikkerhedsBranchens kommende vejledning om udendørssikring er et godt sted at starte, når du skal have sikret udendørsområder. Uanset om der er tale om en byggeplads, en bilforhandler eller en oplagsplads, er udgangspunktet for sikringen at afgrænse perimeteren mod uautoriseret adgang til området.
Denne afgræsning giver desuden mulighed for at inddele området i celler med et selvstændigt sikringsbehov, og for at skalere sikringen i takt med, at behovet opstår. Den mekaniske sikring giver også mulighed for effektiv aflåsning af containere med store værdier i, som desuden kan sikres ved mærkning og sporing.
